At rejse i det fjerne og ikke forstå et ord af hvad de siger omkring mig, er absolut ikke det samme som at være i dagligdagen og arbejde i et land hvor deres sprog er ligeså uforståeligt.
Lidt om sprogvanskeligheder på jobbet.
Opvaskemaskinen skramler under skabet, emhætten køre på 1000 omdrejninger, fjernsynet viser tegnefilm, pc…en siger blip båt til et computerspil og radioen kører på højmesse fra den lokale kirke, de unge snakker deres kode- ping pong sprog og de ansattes palaver på grønlandsk.
Så… er det indimellem jeg slår den øverste computer fra og går på stand by… hvis der så pludselig er en der i samme monotone tonefald, som deres sprog for mig er, tiltaler mig på et dansk der i forvejen kræver den koncentration, ja så er det ikke altid jeg har radiokanalerne indstillet på den rigtige kanal og det giver mange pudsige situationer, når det går op for mig at de faktisk snakker med mig,
Nu forstår jeg hvordan det som indvandre eller flygtning er at komme til vort land og ikke kan forstå en brik i den første lange tid…
I stille stunder når jeg fra vinduet på det højt beliggende børnehjem, lige oven for havnen, står og betragter… den fantastiske udsigt over det meste af Disco Bugten, så svimler det indimellem for mig… langt derude som var det ganske nært ses visse dage, knivskarpt som et foto af bedste kvalitet, Disco Øen og dets bjerge og gletscher, de nærmeste er ca. 65 km borte, det højeste fjeld vel omkring 75 til 80 km borte.
Isfjelde så høje, stille drive med vinden og kyst båden langsomt glide over det spejlblanke vand i den lavt hængende sol, mod nye horisonter…ja så rykker det atter i mig, så jeg nærmest får feber…