Cyklede kl. 24.00 en længere tur i strid vind og styrtregn ned om den gamle bydel med udsigt over bugten En helt speciel oplevelse i denne blålyse regnfulde nat med hunde glam… incl deres specielle duft… i dalen ned til fjorden. At skue ud over disse store blåhvide isbjerge, stadig med enkelte folk vandrende ideelt påklædt, på vej hjem…giver en helt speciel indre ro. 14. juli 2005 Vejret trist, blæsende tåget og ind imellem lange perioder med vedvarende kraftig regn. Temperatur vel ikke over + 6-7 grader. Virker koldere…må have et termometer. Men det bliver vejret vel ikke bedre af… Ville købe et mere specificeret kort over området i Ilulissat turist. Kom i snak med den unge pige da jeg sagde, jeg skulle blive boende. Hun er dansk og hendes ven arbejder som pædagogmedhjælper på hjemmet. Ak ja… De har 18 hunde og inden jeg var ude af forretningen havde vi allerede planlagt mulige fisketure i båd, de skal temmelig ofte ud og fange Hellefisk til hundene, ligesom hun sagde jeg måtte med på slæde turer til vinter. Der er flere danske der har slæder og et kobbel af hunde, men… en tur med de der fra barnsben er opvokset med slædekørsel er vel at fortrække, ikke for at forklejne danske, men de kan vel ikke være så drevne deri Senere på vej ned ad en af de utallige bakker virkede de to håndbremser på cyklen lidt slappe, faktisk var det tæt på jeg sled bunden ud af mine vandre støvler, inden jeg stoppede tæt på den næsten lodrette vej ned mod havnen. Så en tur til cykelsmeden der naturligvis ikke var hjemme, trods sine 78 år arbejder han stadig rundt i byen med montage af el, møder ham ofte. Nå… konen var hjemme og jeg bad om lov til at fikse bremserne selv. Stod så og svedte i det lille værksted, lige ind til stuen til den ene side og soveværelset til den anden…endelig smilte hun…grønlænder fyrer enormt Har fået en del gode intense og givtige snakke og samtaler med Lis, der er pædagogstuderende i Ilulissat, født i Hjørring, bor her med sin grønlanske ven, hendes mor er grønlænder, hendes far dansk, de er skilt og nu skal hun om en uge 4 måneder til Danmark i praktik Det er nu godt vi på den måde udveksler fælles erfaringer til fælles brug, med tiden MÅ det blive godt…hvis ikke Fogh spænder ben for det hele…
Da hun er opvokset i Danmark til sit tolvte år og igen var i Danmark i de sidst af teen årene er hendes grønlanske ikke det bedste siger hun, specielt når snakken bliver intens. Hun og vennen Rene har planer om at flytte til Nuuk, netop på grund af hendes sprog, som hun mener blandt grønlænder giver en nedvurdering af hende som grønlænder, Ilulissat er for lille til en grønlænder der ikke taler det grønlanske sprog til fulde. Siger hun…
Var en tur ude ved Isfjorden, og Holmens Bakke hen på dagen… dog ikke helt…idet fjeldet var abnormt glat og der var meget tåget og regnfuldt, men kunne fornemme hvor smukt her må være… jeg har jo tid nok endnu… så satte mig i læ og nød… stilheden, en kop kaffe og mit medbragte brød, inden det atter gik mod byen dernede, gennem en af de utallige hundedale.
Her er mange løsgående hunde for tiden idet de har hvalpe, og ligeså fortvivlede de voksne hunde ser ud i øjeblikket, lige så nuttet er sådan en dun klump… MEN RØR DEM ALDRIG::: så er det sagt, hvis du ikke vil have en løsrevet mor i halsen.
Ps. 4 danske er bragt med knogle ekspressen…fly…til Nuuk, ide de brækkede benet på det glatte fjeld, øhhh… hvad minder det om…