Startede denne solbeskinnede dag med en velkendt tur, nemlig til cykelsmeden, for at få skiftet hvad retmæssigt skulle skiftes af bremseklodser på den tre til fire dage gamle cykel, men ikke retmæssigt lettet for kr. 50.- for noget der skulle fungere, den røver… men flink er han da at snakke med…
Mødte ved Vandet en dame der begyndte at snakke, det viste sig hun var på besøg på sygehuset her i byen, men derforuden havde arbejdet syv år i Grønland tidligere som sygeplejerske.
Vi fik en god snak… nu løb jeg tom…det må vente til senere…
Det lugter stadig den specielle lugt af sæl i hele huset, er man lidt sart over for fed tran fiskelugt kan det nu godt snuppe lidt af appetitten. Men min fejlede nu ikke noget…
Cyklede med kaffe og brød i rygsækken en tur til stedet, hvor det er nemmest at gå til Isfjorden over fjeldet.
En herlig dag var det blevet, med høj sol og en frisk kold nordlig vind.
En idel dag til en sådan tur.
…og hvilket skue mødte mig, efter jeg stille og sanseligt var gået over fjeldet gennem små moselignende områder, uden om den officielle rute derud, isbjerge så kridhvide som Alo vaskepulver… i højde med om givende fjeld, der efter kortangivelser er 80-98 m over havet…tårnede sig op mod den dybblå himmel, og med solen glitrende, i de små hidsige bølger, i det sparsomme isfri område.
Til lyden af de kælvende isbjerge, der lyder ligesom fra geværsmæld til en langtrukken rullende tordenbrag, satte jeg mig ned højt deroppe i læsiden af fjeldet, med stilheden og kun omtalte lyde foruden vinden…et par enkelte myg…drak min kaffe og spiste rugbrød, med rullesteg købt i Pisifik i frossent tilstand på tilbud, til mange gange under vanlig pris… ingen ved så hvor gammel det var inden det blev frosset ned…men pyt jeg lever endnu.
Lige lidt om de datomærkninger som vi i Danmark maridt mæssig lader os tyrannisere af, her tages det ikke så tungt, blot de er der.
Og hvad siger I til æg der er pakket 22-06 og holdbar til 21-09.ligeså med leverpostej der eks. vis har udløb 01-07 og stadig er salgsbar i forretningen. Kære venner gør som jeg gør derhjemme… lugt og se og føl jer frem… hvem fa… siger datomaskinen er rigtig indstillet… nå ikke mere om det.
Det er helt fantastisk som vejret gør sin indflydelse på området og menneskerne. Der er liv overalt af børn og alle.
Fik lige hilst på en af nabo pigerne der kom med en flok meget nysgerrige unger i hælen, hun ville låne en oplader til en telefon, oooggg den havde jeg jo….den mindste stak mig hånden og sagde generet go daw til afsked… hvor mon hun havde lært det 🙂