Her om min sejltur til verdens nordligste bygd Siorapaluk...

Sidder lige nu i mit transportmiddel speedbåd, et stykke oppe på stranden, med lyden af bølgeskvulp og det store ishav derude mod nord, som fortoner det sig ud i det evige, vel ikke mere end omkring1.000 km syd for den geografiske nordpol. Alt taget i betragtning, mit kortmateriale er ikke for godt heroppe.
På vej nordover fra Thule til verdens nordligste bygd Siorapaluk...

Vi er strandet på dette næs...Umivik , ved Mac Cormick Fjord, eller retter... da vi i går efter en herlig tur i strid vind så et telt på land, drejede skipper pludselig kursen da de derinde gestikulerede kraftigt.
Vi skulle komme i land...op på stranden gik det med spidsen af båden, de sagde vi ikke kunne runde næsset, idet der var nordlig storm lige så snart vi kom om i åbent hav og de havde måtte vende om med deres tre små joller belæsset med 14-15 i alt, mænd, kvinder og børn og alt deres habengut, og det var ikke så lidt, idet de havde været i Laksefjorden for at fiske ørreder.
Det startede ellers så godt med næsten havblik og dybblå himmel, nu vel på 10. 11. dagen.

Huu... hej... gik det derud af i den store speedbåd lige fra starten i Thule Qaanaaq, ville hvis vise hvad den kunne(115 hk) og senere da de store dønninger begyndte, var det som at så på ski ned af pukkel pisterne på den sorte løjpe i Alperne.
Det var nemlig bedst at stå op når båden slog smut over disse høje dønninger, svajende og vuggende i knæerne i bedste Ingmar Stenmark stil, med skumsprøjt og solen i ansigtet... se selv trods den kolde luft er dette bare herligt, godt klædt på i flere lag tøj, så jeg ligner jeg ved ikke hvad.
Flotte natur scenerier, høje is belagte fjelde, fleres steder i mange nuancer af farver, gletscher der snor sig som enorme skiløjper, set på afstand altså, fra den tårnende indlandsis, ned af bjergene.

Nå... her på dette absolut øde sted er jeg så, efter en nat sovende i en lokal fangers lille jolle på stranden.
Da jeg i aftes gik lidt hvileløst rundt med min rygsæk for at finde et egnet sted at ligge på den skærvefyldte skrænt og strand, kom en af de andre og sagde kom...ned til jollen der lå trukket godt op på stranden gik det og her skal vi sove, sagde han.
Et interimistisk mat hvidt armeret stykke plastik blev nødtørftigt gjort fast over båden og her lå jeg så... til lyden af bølgeskvulp vindens ruskene i jollen og plastikket, lugten af gammel fisk og andet affald... i alt mit tøj på nær støvler i soveposen, med hans aromafyldte flyverdragt som underlag, med tanker om Knud Rasmussens beretninger fra samme område...helt ærligt jeg faldt straks i søvn. Der er stadig midnatssol heroppe.
Vågnede tidligt til lyden at en stormende kuling, løftede hovedet og konstaterede et frådende hav derude...nåå så kan jeg hvis godt lægge mig ned igen og lagde hovedet på min sammenkrøllede polarfrakke. Vågnede dog igen kl. 6.30 og der var faktisk koldt...så jeg krøb ud af hulen og gik lidt til fjelds for at finde et læ...sted og få lidt tørt brød og kold kaffe.
Denne evindelige hylende og stødende vind der ikke findes læ for, er næsten i længden uudholdelig.

Vi er gået til lands sammen med 14-15 andre lokale mænd som kvinder og børn. De skal også til Siorapaluk som vi, idet de har været på sommerfangst. Og dufter derefter...de er sejlende i tre meget små joller, ufattelig de kan være der med alt deres habengut.
Op slog de et par grå...hvide lærredssejl ...
Ja...jeg måtte opgive at skrive mere på vore ufrivillige opholdssted da vinden var for kraftig og tankerne for flyvske...................

Så her følger en uddybende beretning om det hændte...

Dagen gik med forskellige ting og ingen ting. Et par 8-9 årige drenge gik med en salonriffel langs stranden og skød til måls efter et par af de af en voksen nedskudte havmåger der lå og flød et stykke ude på havet.
Senere fik den lille hvalp af en slædehund de havde med en hel... måge, den gik trods sin unge alder direkte til biddet som havde det været dens livret i mange år, ud flåede den indmaden og var rød i hele hovedet, den åd så meget at den lå pustende med ballon mave resten af dagen...så var der da fred for det lille legesyge irret...
Snakke ret meget med de fleste kunne jeg ikke, men fik da gættet mig til en del når de sad og snakkede og fortalte historier. Specielt en af mændene fortalte meget når vi sad i en lille halvkreds på et stykke drivtømmer.Hvor det så end kom fra, her er ingen træer...
De delte beredvilligt ud af deres te, kaffe brød og sågar spiste jeg tørret og stegt narhval bøf, det kan nu godt spises, og mit proviant var lidt tyndt, havde kun selv med til en... reservedag, husk i bedste fald ville sejlturen vare under 5 timer.
Et par lange ture hen ad den blæsende strand gik jeg...
Efter at en af kvinderne var kommet til skade med knæet om morgenen, da hun og nogle stykker legede ...tik... fordi det var så koldt og de frøs, satte hun sig ved siden af mig og ville klunse eller slå hånd... først anede jeg ikke hvad hun ville og da det endelig gik op for mig havde jeg tabt.... Du gå van... grinede hun... og pegede blot skrå op ad fjeldet... nå jeg gik med 10liter dunken uden at ane hvorhen, for havde ikke forstået hendes forklaring.
Men efter en rum tid og lidt søgen et par km oppe hørte jeg en svag brusen...dunken blev møjsommeligt fyldt i den sparsomme strøm... og jeg nåede svedende, for en gangs skyld, og langarmet tilbage. Fjeldet er ikke uden fare at gå i, idet på denne årstid tø...er den øverste del af permafrosten, og selv om terrænet ser tørt og stabilt ud er det blot en skorpe som på gammelt grød, du går visse steder direkte i til knæerne eller langt værre...

Hen ad klokken 18 var vandet atter steget tilpas til at vi kunne forsøge at skubbe bådene ud deri.
Alle gjorde stille og roligt hvad skulle gøres og vi masede alle mand og kvinder med bådene en efter en. Det er faktisk lidt af et kunst stykke at få bådene ud og startet motoren inden de atter skyller op på stranden.
Kort efter gik det atter derud ad stående tilfreds med vinde i ansigtet.
Men kort derefter da vi rundede næsset var der atter skrappe bølger og store voldsomme dønninger. Til sidst stod jeg halvt på hug så langt inde i båden som muligt for ikke at blive totalt gennemblødt.
Havet var dybt blåsort og fråden stod på bølgekammene.
Når vi huggede voldsomt ned i en bølgedal tænkte jeg ind imellem på, blot vi ikke rammer en af disse sortis isskosser. For så er ballet slut, de går efter signende lige gennem de special lavede glasfiberbåde. Og ville ikke være nemt at øjne i det oprørte hav.
Sortis er er smeltevand højt oppe på indlandsisen der så atter er frosset og gennem mange mange år ned gennem indlandsisen er blevet udsat for dette enorme tryk og tømt for al den luft der er i almindelig is og vand. De har en større vægtfylde og er næsten ikke synlig i havet da de ligger lavt og har denne blå mørke gennemsigtige farve.
Men over kom vi og sejlede lugt op på stranden, hvor jeg hurtigt blev gennet af så de kunne vende båden og komme tilbage. Mit bagage blev kastet op på stranden i hast, selv min computer fik en flyvetur, men den virker da endnu. J
Han glemte i farten faktisk at få penge for turen, hvis ikke jeg fra stranden havde gestikuleret derom og en i vaders hurtigt gik ud dermed.

Ja det er ikke frisk luft jeg mangler lige nu, hvor jeg sidder på mit rum i verdens nordligste officielle bygd med en storslået udsigt til havet derude og den nordlige spids af Herberts Ø ca. 40 km borte og dets bjerge , lidt over 1200m.o.h. med den evige is på toppen, ja i gletscher helt ned til havet.
SIORAPALUK ligger nord for det sted Kap Perry som Knud Rasmussen beretter om i en af hans ekspeditioner sammen med Peter Freuchen omkring 1920...erne, hvor de lå i læ bag en stor sten og ventede på stormen skulle lægge sig.
Mit logi er et lille værelse i forbindelse med bygdens sundhedsstation, som vel bliver brugt når der er tilrejsende sygepersonale. Her er te køkken og bad...dog uden vand da blandingsbatteriet er borte.
Lokummet er en spand. Det tilstødende lokale hvor min nøgle også virker til er konsultationsværelset med sparsomt inventar en telefon og en håndvask...en briks og en synstavle samt vægt og højdemåler...til mennesker altså.
Er sparsomt blevet vasket efter den hårde sejltur.

senere følger resten om opholdet deroppe, det fylder meget, så for ikke at trætte jer mere end i forvejen, deler jeg det i to tre dele...