Etape 7 Grønland. Ud på Disco Bugten...
At rejse i det fjerne og ikke forstå et ord af hvad de siger omkring mig, er absolut ikke det samme som at være i dagligdagen og arbejde i et land hvor deres sprog er ligeså uforståeligt.
Lidt om sprogvanskeligheder på jobbet.
Opvaskemaskinen skramler under skabet, emhætten køre på 1000 omdrejninger, fjernsynet viser tegnefilm, pc...en siger blip båt til et computerspil og radioen kører på højmesse fra den lokale kirke, de unge snakker deres kode- ping pong sprog og de ansattes palaver på grønlandsk.
Så... er det indimellem jeg slår den øverste computer fra og går på stand by... hvis der så pludselig er en der i samme monotone tonefald, som deres sprog for mig er, tiltaler mig på et dansk der i forvejen kræver den koncentration, ja så er det ikke altid jeg har radiokanalerne indstillet på den rigtige kanal og det giver mange pudsige situationer, når det går op for mig at de faktisk snakker med mig,
Nu forstår jeg hvordan det som indvandre eller flygtning er at komme til vort land og ikke kan forstå en brik i den første lange tid...
I stille stunder når jeg fra vinduet på det højt beliggende børnehjem, lige oven for havnen, står og betragter... den fantastiske udsigt over det meste af Disco Bugten, så svimler det indimellem for mig... langt derude som var det ganske nært ses visse dage, knivskarpt som et foto af bedste kvalitet, Disco Øen og dets bjerge og gletscher, de nærmeste er ca. 65 km borte, det højeste fjeld vel omkring 75 til 80 km borte.
Isfjelde så høje, stille drive med vinden og kyst båden langsomt glide over det spejlblanke vand i den lavt hængende sol, mod nye horisonter...ja så rykker det atter i mig, så jeg nærmest får feber...
Et par store isfjelde har i nat kælvet i bugten og derved skabt de store dønninger der skyller store isblokke op få klipperne langs vandet, af disse udhugges den hårde kerneog hentes flittigt, efter en lille halv time hvor de får lov at dryppe rene har man det fineste drikkevand, tror jeg vil skaffe mig noget at transporter og opbevare det i, da drikke vandet i hanen til tider kan smage lidt meget af klor.
Dagene aftager med ca. 15 min i døgnet, så det går stærkt, fem gange derhjemme ca. solen går nu under horisonten ved midnat, men det er stadig lyst døgnet rundt.
Efter en fridag i går hvor jeg havde en lille...skal vi ikke i første omgang kalde det eftertænksom periode, om hvor jeg var og hvorfor...havde jeg på endnu en fridag i dag valgt at tage op for at se de små...s første skoledag...men så pludselig midt under festen, hvor jeg var begyndt at se frem til endnu nogle timer med eftertænksomhed... da ringede en kollega fra børnehjemmet, og spurgte om jeg ville med ud at fiske.
Ud på Disco Bugten
Ja det da sandelig jeg vil... hurtigt blev alle planer om hentning af flyttekasser på havnen ændret og alle involverede partner deri blev kontaktet...alt på rette grønlandsk vis, når der er vejr skal vejret udnyttes.
Og ud på Disco Bugten gik det i hans båd med en motor på 130hk, den skal jo kunne flytte sig hvis et isfjeld kælver og skaber mega bølger..., i dette herlige vejr, solen varmede og vinden var svag, som at sejle i den norsk/svenske skærgård, blot her var det isfjelde til forskel og en vanddybde på ned mod 1000m.
Langlinen blev sat med omkring 60 kroge og på en dybde omkring 300-400m efter vi havde fastgjort de parterede Ammassætter (en lille ål kvabbe lignende fisk) smager stegte fortrinligt.
Herefter sejlede vi en tur ind mod Ilulissats berømte Isfjord og så tæt på disse enorme isfjelde... der tårner sig mod den skyfri himmel, 50 til 100m over havoverfladen og flere hundrede meter under, en del over ni dele under hav overflade, mod den skyfri himmel... som det nu er sig forsvarligt.
Skarpt iagttagende om de skulle kælve eller blot give antydning af bevægelse, der kan nemlig også fra bunden hvor isen skraber imod ca 300-400 m nede, knække voldsomt store dele af der kommer farende op gennem vandet, husk i denne is er der også luft der giver en hurtig opdrift, rammes båden fra neden af sådanne store stykker større end huse... ja så ... o.s.v.
Herefter sejlede vi ud til et egnet sted og pilkede efter fjordtorsk...husker ikke lige hvad de rigtig hedder,... med 4-5 pilke på hver sin line, der skulle ca. 60-70 m ned. Det var lidt af et arbejde at få den hevet om bord igen når der var bid, så mærkede jeg der var fisk hev jeg langsomt lidt flere gange, i håb om flere ville bide på samtidig, hvilket også lykkedes. Vi fik en ganske pæn antal fisk af ca. 2-3 kg.
Da min skipper pludselig blev ringet op, om ikke sundhedsplejersken i byen og hendes nye medhjælp kunne blive hentet i havnen og komme med ud at se langlinen blive hevet indenbords.
Iihhh... jo det kunne vi da klare i en vending....
Så ind mod havnen gik det atter for at samle de to ungmøer op...helt møer var de nu ikke...herefter havde ...Kaptajnen... ligesom fået lidt mere luft unger vingerne, for i hastig tempo med en kølevandstribe så stor og stævnen højt hævet, gik det atter ud ad...efter langlinen, der nu havde ligget de tilpas 2-3 timer i dybet.
Så nem var den nu heller ikke at finde... idet de store isskosser nemt skubber rundt med den lille røde bøje...
Og sikke et arbejde det faktisk er at hive denne lange line ombord igen, en ca. 3-400 m line er der før krogene viser sig. men op hev vi den ene hellefisk efter den anden en 40- 50 stk. vel, mens damerne både hjalp og tog foto deraf...
Vel hjemme efter atter ved bådens motorkraft at have skubbet langsomt til de store isskosser i havnen... som for tiden bliver blæst derind... for at komme ind, gik det i bil mod ...hundedalen... for at fodre hundene...herefter cyklede jeg hjem med den største hellefisk på bagagebægeret... som han havde foræret mig...glem ikke på brættet( stedet hvor de lokale sælger deres fangst) kunne den nem koste kr. 100.-...jeg havde travlt, skulle have den renset og lagt i fryseren inden det gik mod et par venner, til den inviterede aftensmad...en herlig dag og aften...
Ja... sådan kan det også gå når man mindst venter det...
Så står en weekend for døren med meget lange 14 timers vagter, glæder mig...
Blot skinner solen fra en skyfri himmel... mine vagter ligger mest eftermiddag / aften passer mig udmærket.
Næste etaper...her om mine uforglemmelige oplevelser og læring i det aller nordligste...Qaanaaq/Thule og verdens nordligste Bygd Siorapaluk...