Startede denne solbeskinnede dag med en velkendt tur, nemlig til cykelsmeden, for at få skiftet hvad retmæssigt skulle skiftes af bremseklodser på den tre til fire dage gamle cykel, men ikke retmæssigt lettet for kr. 50.- for noget der skulle fungere, den røver... men flink er han da at snakke med...


Mødte ved Vandet en dame der begyndte at snakke, det viste sig hun var på besøg på sygehuset her i byen, men derforuden havde arbejdet syv år i Grønland tidligere som sygeplejerske.
Vi fik en god snak... nu løb jeg tom...det må vente til senere...

Det lugter stadig den specielle lugt af sæl i hele huset, er man lidt sart over for fed tran fiskelugt kan det nu godt snuppe lidt af appetitten. Men min fejlede nu ikke noget...

Cyklede med kaffe og brød i rygsækken en tur til stedet, hvor det er nemmest at gå til Isfjorden over fjeldet.

En herlig dag var det blevet, med høj sol og en frisk kold nordlig vind.
En idel dag til en sådan tur.
...og hvilket skue mødte mig, efter jeg stille og sanseligt var gået over fjeldet gennem små moselignende områder, uden om den officielle rute derud, isbjerge så kridhvide som Alo vaskepulver... i højde med om givende fjeld, der efter kortangivelser er 80-98 m over havet...tårnede sig op mod den dybblå himmel, og med solen glitrende, i de små hidsige bølger, i det sparsomme isfri område.
Til lyden af de kælvende isbjerge, der lyder ligesom fra geværsmæld til en langtrukken rullende tordenbrag, satte jeg mig ned højt deroppe i læsiden af fjeldet, med stilheden og kun omtalte lyde foruden vinden...et par enkelte myg...drak min kaffe og spiste rugbrød, med rullesteg købt i Pisifik i frossent tilstand på tilbud, til mange gange under vanlig pris... ingen ved så hvor gammel det var inden det blev frosset ned...men pyt jeg lever endnu.

Lige lidt om de datomærkninger som vi i Danmark maridt mæssig lader os tyrannisere af, her tages det ikke så tungt, blot de er der.
Og hvad siger I til æg der er pakket 22-06 og holdbar til 21-09.ligeså med leverpostej der eks. vis har udløb 01-07 og stadig er salgsbar i forretningen. Kære venner gør som jeg gør derhjemme... lugt og se og føl jer frem... hvem fa... siger datomaskinen er rigtig indstillet... nå ikke mere om det.

Det er helt fantastisk som vejret gør sin indflydelse på området og menneskerne. Der er liv overalt af børn og alle.
Fik lige hilst på en af nabo pigerne der kom med en flok meget nysgerrige unger i hælen, hun ville låne en oplader til en telefon, oooggg den havde jeg jo....den mindste stak mig hånden og sagde generet go daw til afsked... hvor mon hun havde lært det :)

En herlig dag med sommerligt ja nærmest hedebølge i forhold til de andre dage +13-15 grader.

Mødte hende fra i går, nu ved jeg hun hedder Marianne var sygeplejerske heroppe en årrække i firserne. Hende og hendes veninder hvoraf den ene Kate indtil 1. august er sygeplejerske på sygehuset.
Jeg havde sat mig ved vandet lige neden for sygehuset, de kom tilbage fra cafe turen som de ellers havde planlagt og sagde de heller ville sidde i selskab hos mig... ok ... lige hvad jeg havde regnet med efter jeg mødte dem på vej til cafeen. De havde kage og kaffe, hvilket jeg spiste med glæde trods jeg lige havde indtaget mit medbragte brød.
En lidt underlig fornemmelse som regel at være ene mod en tre fire stykker. Men det går helt godt, især når de er så diceplin at de ikke snakker eller spørger i kor.
Jeg får en hel del at vide om forskellige ting og den forskellige indgangsvinkel mennesker har til næsten det samme. Det giver mig meget.

Skal besøge sygeplejersken Kate i morgen på sygehuset til en visning.

Vejret i dag gør at grønlænderne er sommerligt klædt trods den efter vor forhold beskedne temperatur. Det vil sig i korte bukser undertrøje med en opknappet skjorte. Andre i ganske forårs lette påklædninger, ganske nydelige piger.

Har lige taget afsked med de tre veninder jeg mødte i går og sidder højt, med aftensolen varmende i ryggen, samt udsigt ned og ud over havnen med båden ...Royal Arctic Line..., der skal føre dem mod sydligere himmelstrøg og fjeldet i baggrunden der lyser grønligt mod den lyseblå himmel.
Der er et mylder af rejsende på kajen, en truck der farer hastigt rundt og legende børn ved kaj kanten... hastige små både... små joller med store hæg motorer...der hastigt fare målrettet derud ad ... alle med et fast mål, nemlig Hellefisk bankerne derude mellem isbjergene... et sandt liv.

Båden ligger fra kaj og sejler langsomt mellem de høje majestætiske isbjerge... ses som ligger de klippefast i det dybblå let krusende vand.... først mod den synkende røde sol i nordvest... som jo ikke går helt ned fortiden...jeg føler suget der drage i mig mod nye horisonter...senere drejer den sydlig.

Atter lunt og halvskyet, ca. 13 grader, men en halv pilikan fra nordøst, der gjorde cykelturene op ad bakke til en ren bjerg etape...

Og så...pludselig midt på den stejle stigning i den stærkeste modvind, ringede min mobil for første gang heroppe... en lidt underlig fornemmelse.
En dame Juliane fra Upernavik tilbød mig et værelse med bad og adgang til køkken til en pris der ikke kunne siges nej til.
Vi kunne jo vel også finde ud af at handle sammen og lave maden, samt jeg allerede blev inviteret til fødselsdag og kaffemik på lørdag...hvordan i himlens navn havde hun fået mit nr. og vidste jeg ledte et sted at sove deroppe... jo kamikposten løber hurtig heroppe, selv over disse afstande 800 km mod nord...en lykkelig mand halsede hjem og drak sin kaffe...

Skal sejle i morgen aften den 19. juli kl. 21.00 og i ca. 1½ døgn med ...Royal Arctic line... på dæk plads. Der lægges til ved Uummannaq, samt nogle mindre bygder.
UPERNAVIK ligger vel ca. 800 km nord herfra.
Der er 1200 indbygger, se hjemmesiden og læs derpå http://www.skolen-upernavik.gl/upernavik.htm blot tryk på linket...
Glæder mig virkelig til denne tur... så må vi se om der er plads hjem en uge efter... de kunne intet love...et at deres skibe er blevet ødelagt af isen... men mon ik det går...ellers er det på tommelfinger ...

Besøg hos sygeplejerske Kate:
Sygehuset her i Ilulissat er ejer af en 1000 US dollars view, sandt at sige det flotteste der kan frembringes her i byen.
Jeg blev vist rund på sygehuset... der myldrede af liv... 12- 14 sengepladser med 4 indlagte, en skadestue der drak kaffe og det samlede personale der hyggede sig med kage og kaffe sammen med Kurt... jo jo... det mindede sandelig om hine tider på Vejle sygehus... som jeg erindre så godt...

Ellers er sygehuset en tro kopi at et sygehus. Blot i mikro størrelse... og operationer og lignende overføres i første omgang til Holstinsborg...pludselig kom en akut patient ind, transporteret af en ambulance med et inventar der kunne minde om noget fra fordoms tider...
En udmærket eftermiddag, hvor jeg spurgte lidt ind til det meget ømtålelige emne ...omsorgsvigtede... børn... hvilket vi lader ligge...til jeg en senere stund er mere erfaren og har haft den lovede samtale med jordmødrene og hjemme sygeplejerskerne. ( der skulle efter signende være noget at fatte)
Hun fortalte så at med hensyn til behandling af abstinenser og andre alkohol betonede sygdomme... da må vi danske erkende at grønlænder ikke drikker som dansker, grønlænderne tager nogle gevaldige voldsomme turer men ikke vedvarende kontinuerlig som danske, hvilket ikke giver de samme alkoholbetonede sygdomme.
Skader i forbindelse med alkohol er mest faldulykker og vold.
Meget mere om disse emner på et andet tidspunkt... når jeg kan udtale mig derom , med mere præcis viden og erfaring herfra eller andre steder.
Resten af besøget er ...stats hemmeligt......smil :)