...sidder nu i toget Indian Pacific lige kommen gennem de berømte bjerge Blue Mountains som med alle deres Eukalyptus træer og forvitrede klipper vidner om at Australien er et meget gammelt kontinent. Videre over solsvedne sletter afløst af frodige bush områder og solmodne kornmarker, samt bølgende gullige græsmarker spættet med kvæg og heste. Et rigtigt landbrugsland indimellem.
Bathurst.
Afbrudt.... videoen starter...


Den lange togtur
Vi køre gennem højlandet vest for Blue Mountains... i solnedgangen der farver himlen rød med de i silhuet knejsende træer mod den aften røde himmel, de prærie lignende uendelige bølgende bakker med det gullige græs og solmodne korn., med helst køer og får på de spredte farme der i visse tilfælde er at se som Dallas lignende farme, højsletten er her på sit højeste sted meget frodigt og trods det hede klima temmelig grønt.
Startede i morges med toget fra Newcastle til Sydney for discount pris denne nytårsaftens dag, med kun kr. 40 for en 3 timers 230 km lang tur, svarende fra Hirtshals til Veje. Måske dette skyldtes nytåret og det mega store og meget omtalte fyrværkeri i Sydney i aften, som jeg sammen med Maya og Henrik har valgt fra...
Heden og fugtigheden er meget voldsom i dag, høre forlydende om der i Broken Hill, som jeg ankommer til i morgen er målt 46 graders varme i dag. Allertiders rekord siges der...
Efter en kort tur på gå ben, efter lige at have opmagasineret min tunge rygsæk, gik det ud i det nærmeste Sydney for at købe vand, gennem en mindre park med mange fremmedartede fugle, føler jeg mig helt hensat til asiatiske lande, sådan vrimler det med små underskønne letpåklædte asiater, alle tydeligvis ikke fra laveste samfunds kategori, vidste ikke der var så mange asiater i Sydney, har faktisk ikke truffet andre etniske folk hernede indtil nu, dette var en overraskelse, vandet købte jeg naturligvis i en af deres små butikker, som jo vanen tro altid er åbne også denne dag, hvor australske forretninger er stængt.
Men til gengæld mødte jeg flere Australier der tiggede og så ud som de var udstødt af dette på overfladen velståendes samfund.

Indian Pacific toget er et 18-20 vogne langt, det vil sige mellem 400m og 500m langt, her i varmen meget langsomt kørerne og til tider går det helt i stå. Det er i ...kreaturvognene... hvor jeg ér ikke helt fyldt, men meget fine forhold med salon og spisevogn til ...kreaturer... som os. Det er en form for flysæder, med fin benplads og hvilesæder.
Er fortrukket til salonen, da de vanen tro i enhver situation som denne skal have en video kørende på højeste tryk, men den slukkes kl. 22. hvorefter der er inviteret til nytårs lykke ønskning kl. 24 i salonen.


Nytårsaften
En lidt speciel fornemmelse her at krydse det sydligste Australien kørende i dette rumlende tog på højsletten en nytårsaften. Der er bare mørkt derude og milevidt til nærmeste by...
Turen fra Newcastle til Sydney var én lang tur, kørende gennem det ene rigmands kvarter efter det andet, med huse så store og flotte, spredt liggende, med deres palme beplantede haver med svimming pool, mellem mangeårig skov og bush.
Ind mod Sydney køres langs nogle søer eller índfjord, ganske betagende flot er der, grønt og farverigt med alle blomsterne.
Det samme er gældende ud af Sydney mod vest, lige indtil det legendariske Blue Mountains begynder, bjergene som for nybyggerne for et par hundrede år siden var så ufremkommelige.


Atter vindues problemer...
Efter den sædvanlige hektiske start, på en sådan lang togtur, er jeg ved at finde min rytme, om end der ikke kan kommes ud af toget, før end i morgen tidlig. Vinduer og døre er hermetisk lukket.
Og for det ikke igen skulle være som var jeg en lidt uheldig mand, så var min plads i toget mod gangen, et sted hvor der ikke kunne ses ud af vinduerne, anden end på tværs at vognen.
Forsigtig smilende og med en appellerende stemme, fortalte jeg den kvindelige vognbestyrer, at jeg havde valgt denne rejseform for at kunne nyde den australske vidunderlige og fascinerende natur... 5 minutter efter havde jeg en plads for mig selv... med panorama vindue. Se der steg humøret adskillige grader.

åh... hvilken frygtelig nat, mere senere...

...sidder i salonen med panoramavinduer til begge sider og kan tage billeder når noget forandring byder sig, her over de endeløse slette lige efter Broken Hill hvor vi ankom kl. 7.00 morgen i 35 graders varme....
Har endelig fundet strøm til min pc og mobil...mobilen som dog sjældent virker på disse øde strækninger og ikke mindst til mit kamera, det er jo en katastrofe når dette tekniske vidunder er flad for strøm, hvilket ikke skete i fordums tider. J så nu er der mange timer til jeg atter skifter tog i Adelaide.
Broken Hill som vi flygtig så denne guds forladte stille morgen, med øde gader og en svimlende varme, er en ...gammel... sølvmine by. Der stadig lever af dette metal. Her er vel små 30.000 indbygger og byen ligger på en ørken steppe lignende plateau.
Jo da, tilbage til natten....siddende, liggende på disse pilot sæder og så er jeg dog så heldig efter gårsdagens lille seance, at jeg har to sæder. Toget skrumler og hopper og stopper og kører og skriger og brøler alt skiftevis, så hovedet falder ned på maven, banker mod vinduet, hænger ud over armlænet... frysende i aircondition , roder min sovepose frem, kravler i den, men har så ikke noget til hovedet. Skrider ned på gulvet og vågner med næsen i de sure jordslåede cowboy shorts, som jeg havde lagt til tørre...æv
De andre ligger eller sidder ligeså, i meget kunstfærdige stillinger, enten på gulvet, som man ikke må, eller med hovedet dinglende ud over sædekanten mod midtergange, så de af og til gisper lidt når en andens bumler ind i deres hoved.
Jo jo..en mindeværdig nat der slutter, da jeg ræd brækket slår øjnene op i morgen gryet og skuer ud i den disede rød gule opgående sol over de øde eventyragtige sletter med få ørken buske her og der, i morgen skumringen.
Lige nu øjnes den parallel gående lige hovedvej, som en uendelig lang snor ud over sletten, med en sjælden bil eller truck og endnu mere sjældent, en farm af forskellig størrelse, dette er ikke jordbrugs land, men kvækfarme.
Sine steder er sletterne så flade, at horisonten blot øjnes som en lang lige stribe hele vejen rundt med den højt hvælvende blå himmel over det skiftevis grønlige og gule steppe græs. Andet en får-, heste- og kvægflokke har jeg ikke konstateret endnu, men det er da heller ikke nemt med næsen ned i denne pc....


Denne herlige fornemmelse...
Undskyld mig... igen overmandes jeg af denne brusende fornemmelse i mit indre...måske påvirket af koffeinen i den stærke kop kaffe jeg lige har indtaget mageligt henslængt... når jeg suser disse hundrede af kilometer over sletterne og gennem bushen, der så stor breder sig ud mod horisonten, set her fra toget lidt højt, er det som at se et landskab der bare i det uendelige bliver ved med disse træer, som minder de om meter høje broccoli....jeg gjorde og gør det så gu igen, på trods af advarsler om den lange og seje tur og heden der vil slå mig ned, ja så har jeg det faktisk godt dermed. Vel bevidst om jeg ikke går svedende rund derude i bushen, men sidder mageligt i et tog, der bare igen, lige nu suser gennem livet, ja livet også, ér dette... hvorfor er der så mange der ikke lider disse togrejser, der trods gebrokkeligheder i periode er ganske fascinerende, ikke mindst lige her i salonen hvor western musik om ...Pacific Land... drøner ud af højtaleren, folks uforståelige Australien slang, blandet med togets rumlende og slingrende vals hen over de endeløse sletter.


Hjælp en Kænguru...
Sandelig mens jeg sad og lyttede, til hvad..., det kommer senere...så´ jeg noget derude på guds grønne, nej solsvedne stepper, der blafrede, nej minsandten det hoppede, jo det er rigtig, en kænguru i spil levende live uden for fangenskab og andre former for farme. Selv australierne, jeg er for øvrigt den eneste her i disse vogne der ikke er fra Australien, de fór til vinduet og snakkede på deres brede slang australen sprog om dette dyr....en herlig oplevelse også at få dette dyr at se i de naturlige omgivelser. Sådan en åd jeg jule aften...ho...ho...
Tilbage til hvad der ud kom af højtalerne... jo der er tunderstorm regnstorm lige vest for Adelaide og den store banelinie, livsnerven, til Perth er skyllet bort, hvilket ikke er hverdagskost, selv for dette land. Dermed skal de, så vidt jeg forstod, der skal denne vej have frie dage i Adelaide, eller på anden måde befordres frem. Jeg skal nordover til Darwin og efter pålydende er der ingen væsentlige problemer denne vej. Blot er vi på grund af varmen og den nu faldende regn, en del forsinket...vi får se.


Nordover...gennem opdyrket prærie
Kom vel ombord på toget ...The Ghan... i Adelaide og der køres langsomt nordover i den stille regn.
Efter kort tid forlades atter det bebyggede område, med de i øvrigt helt fantastiske flotte og store villaer, ja palæer og et mere kuperet terræn passeres. Det går så resten af dagen gennem Australiens enorme kornlager, i hundrede af kilometer øjnes alene kornmarker horisonten rundt. De lange striber af hjulspor efter det nyligt høstet korn bugter sig gennem det let kuperede terræn til de forsvinder for synet lang derude under horisonten. Gad vide hvordan sådan en høstarbejder holder sig vågen når det bare går lige ud, måske i timer.
En sjælden farm øjnes med mange kilometer imellem, ved ikke hvor langt der er imellem, men måske en til to farme passeres i timen. Jeg tror faktisk der nemt kan være næsten hundred kilometer imellem.

Alice Spring med langt over 40 graders varme
ankommet til Alice Spring valgte jeg transport til centrum med bus, sølle 1½ km til kr. 50.- retur, viste det sig, de er jo ikke dumme hernede, for hvem går 4 skridt her i middagsheden med sølle 46 grader i skyggen og en hed ørken vind.
At stå ud af dette airconditionerede tog efter to døgn i behagelige 21 grader, er som får man en gummi hammer i hovedet, ikke som den kåde små drenge slog med hine sommer dage derhjemme i sommerhaven, men som var det af en mere feminin slagkraftig viljestyrke der lå bag... J

Idet det stadig er helligdag her anden nytårsdag, var alle reklamerede ture lukket og tilbudet lød på togets kølige vogne, eller turen i centrum af denne lille by, der slumrede og simrede sådan en dag. Med kun aktiviteter i de få tøj og tingel tangel forretninger.
Sulten og svedende som travede jeg rundt i en hel anden verden, måtte en luftafkølet cafe være at foretrække, vel placeret ved bordet bagerst i lokalet erfarede jeg efter at have bestilt mad og kold vand, at der ikke var afkøling derinde og da straks der kom gæster, startede denne evindelige larmende musik højtaler... nå maden blev hastig sat indenbords og i slow motion gik det rundt i den lille by, alene med lokal aboriginer at øjne under skyggefulde træer, bortset fra entusiastiske rejsende der bravt trodsede varmen.
Jeg købte, mest for at slå tiden ihjel og for at nyde den kolde luft i forretningen, en brunlig T-shirt med ...The Ghan... toget trykt på maven, til den anseelige sum af 110 kr., den var så gu... ikke gået på Vorbasse marked, så kan jeg da prale med den når jeg går derhjemme, ved Tirsbæk strand...men så støttede jeg også aboriginerne, stod der udenfor, nok lige så meget som kunst lavet af handikappet derhjemme, kommer de rette til gode......
Havde ved bestilling af togbilletten valget mellem, at ...stå over... her en uge eller fortsætte med toget efter 4 timer til Darwin det næste døgn.
På denne årstid, som jeg ikke kan anbefale at rejse midt på kontinentet Australien på grund af heden, var jeg glad for jeg valgte at fortsætte. Der kommer kun gennemgående tog en gang om ugen om sommeren, altså november til april.


En flok struds...er og nogle venlige aboriginer...
Natten var under omstændighederne ok, idet jeg atter har to sæder for mig selv, trods et overfyldt tog og ikke én eneste skrigende unge.
Var vågen før de fleste gad røre på sig og gik i bad i det snævre vuggende bruserum, MED varmt vand.
Man må vælge tidspunkter før det socialiserede menneske lige før morgenmaden, pligtskyldig står i kø for et brus, at være renlig har vel ikke noget med tidspunktet for at vaske sig...jeg fik sandelig også barberet mig, men kunne ikke skift tøj, da jeg blev frataget min rygsæk, i sidste øjeblik inden påstigningen, idet denne fyldte for meget denne dag, med så mange rejsende.
...sent aften kom på en øde strækning, hvor toget pludselig gjorde holdt, en 8-10 aboriginer, børn og voksne på toget, en aftale de må have fået, det virkede legalt, blot så stopper toget ikke nogen steder, foruden når det lige skal køle ned... og det er ofte...
Jeg havde den fornøjelse, at sidde overfor en moder med tre søde mørkebrune unger, med dette karakteristiske træk og der gyllen gule hår. Faktisk en rigtig fornøjelse, de to synede som tvillinger og den ældste vel 6 år. Blot undrede det mig de alle brugte venstre hånd til at tegne med, mon det er udbredt blandt aboriginer...
Mest nyder jeg i periode at sidde i salonen, her er mere luft og bedre udsyn, og så fanger jeg jo en del af andre rejsende og lokales snak, og derigennem holder mig orienteret...næsten da, for da bussen skulle gå retur fra byen til toget, mødte jeg 1½ time for tidligt frem, havde ingen tidsfornemmelse i heden og havde lige overset, de her havde en anden tids sone.
Lidt underlig de deler tids soner i halve timer, men det er vist noget med hvor regionens økonomiske hovedcenter ligger, derfor lidt forvirring for mig.
Nogen spørger mig hvorfor jeg ikke har en god bog med til disse lange togrejse....NEJ for så ser jeg jo ikke dette herlige kontinent og hvad der foregår derude, jeg kan i perioder koncentrere mig fuldt ud om bare at sanse og registrere, så som da jeg pludselig i et kort øjeblik fik øje på flere struds og denne kænguru. Eller bare lade tankerne og fantasierne rulle.
Ellers er det mest fritgående på sletterne og i bushen...får, køer og heste. Nogle få ubestemmelige rovfugle og så alt det jeg ikke ser.... Nu køre toget igen og det bliver svære at skrive da tasterne fare rundt sammen med mig på disse bulede skinner...- jeg nyder at rejse på denne måde...... I just call to said I love you......spiller de i højtalerne lige nu og denne sang minder mig om hede oplevelser i starten af 80erne...herligt...ikke samme form for hede som her J.

Til gengæld for gårsdagens farverige indslag... dette centrale Australien og ...Northern Territory... er inddelt i områder, som kaldes aboriginernes land, så aboriginerne steg af... er der i Alice Spring kommet nogle mere ...High Sociaty... mennesker ombord, i et tydeligvis samlet selskab, de indtager en del ...væske... så jeg får se hvon... natten går. Håber ikke lokummerne går ud af drift, som sidste nat...


Historien om Brian.... Tog konduktøren...
Denne alle steds nærværende... med de brede skuldre sin lave højde til trods, trukket godt om ørerne, farende gennem toget som en lynild, altid på vej mod nye mål. Gribende et håndklæde eller en kaffekop i farten, med et øje på hver finger... tydeligvis konge og reagent over disse 4 vogne, samt de søde piger og andet personale.
Travlt optaget konstant farende fra det ene til det andet, lige fra billet kontrol, plads henvisning og ombytning, til kokkeriet i køkkenet, samt hjælp ved ekspeditionen ved disken, denne form for menneske der allerede er tredje led henne i køen for at modtage bestilling, mens han samtidig giver penge tilbage og er i gang med servering til andet led., jo jo... rød i hovedet, brysk og svedende, men samtidig venlig og smilende, ulasteligt klædt i hvid skjorte, slips og mørke bukser, trods det ikke altid rene job... ja overkommer nærmest det utroligste.
Havde ej heller glemt mig og min anmodning som jeg fremsagde... mens det også var ham der parkerede min rygsæk i bagagerummet... om en anden plads, og som lovet inden afgang fra Alices Springs samtidig med anvisning af et helt selskab, byttede han om på pladserne, således jeg fik den ønskede vindues plads, mens den ældre nyankommende herre måtte henvises til min gamle plads, med så begrænset udsyn.
Blot ikke lige ham man skal ekspederes af ved udeling af den varme mad, så heller en af pigerne der ikke kender til dimensionerne i forhold kød og grønt. Men blot læsser på til skålen er fuld af kød....hæ hæ hende den unge høje er bedst.

Darwins sauna
...vel fremme i Darwin måtte jeg konstatere, fra den lokale dags presse, at jer er rejst lige foran begivenhederne, om end jeg kom for sent til nytårs halløjet her i Darwin, hvor de måtte smide 125 mennesker i brummen , herunder en stor viking, som der stod skrevet, med en 111 hestes brandert. Billedet antydede, at både påklædning, størrelse, farve og så videre antydede at det var en skandinav.
Derforuden var jeg heldig idet der grundet hederekorden, som den varmeste nytårsskifte nogensinde med temperaturer et godt stykke over 40 grader og en føn vind fra ørkenen, med en hastighed på over 70km i timen, satte mange brande i gang i New South Wales og området mellem Sydney og Newcastle.
Her måtte jernbane driften indstilles grundet overophedede skinner. Jeg nåede lige igennem inden de lukkede. Og så ikke at glemme, det store jernbaneskred mellem Adelaide og Perth i vest.
Lige bortset fra at jeg gik glip af halløjet i Darwin nytårsaften, så må siges at trods det jeg lider under den enorme hede, ja så er jeg kommet let igennem.

..............................................slut...fortsættelse følger...med etape 4..........................