Lidt fra slendrian livet her i ...paradiset...

Godt nytår til alle

...underligt at vågne kl. 6.30 og ikke se mine venner ligger på gulvet på den store madras, i solskin denne morgen, hvor kan de være smeltet hen, ikke lige deres døgnrytme at stå så tidligt op. Mange tanker, munter som ikke, driver hurtigt gennem hovedet, til jeg ser en seddel nede i køkkenet, hvor der fortælles, de i nat kl. 3.30 er draget til læge eller sygehus med Henrik.
Henrik har haft problemer med stoppet mave, kold sved og kraftig ubehag de sidste par dage.
Eventuel væske mangel efter et månedlangt muntert liv, eller et parasit angreb af tarmsystemet. Om alt er, han er ikke rask når netop hán drager til doktoren.
Fuglene synger og solen varmer allerede, denne efter forholdene svale morgenstund.

2. juledags frokost i det grønne og svømme pøl og musik af Kakaduernes thjaaa...

En herlig dag i går med 2. juledags komsammen for venner og familie, hos nogle venner til denne selskabelige og kontakt skabende Henrik.
Med udsigt til det unge pars svimming pool og den frodige skov, med de mellemstore Australske forstads og mellemklasse huse, nydeligt fordelt mellem træer, buske og grønne palmer, nød vi hinandens selskab og de fine lette anretninger i solen, til lyden af kakaduer og senere cikader, samt andre ubestemmelige fugleracers sang, for mig underlige og ukendte lyde, iblandet musikken fra det udendørs anlæg og plaskende leg i poolen, af de legesyge ...drenge... ... og pludrende solbrune ung møer...plus et par knap så solkendte...
Herlige munter mennesker, der forstår balancen mellem interesse for én og alligevel give én tid til egen fundering over tingende.
Senere flyttede hele selskabet, med instruktør stole og kølespande med is, øl, saft og chokolade, op til en større plads mellem de fremmedartede træ sorter, hvor der blev spillet bold og leget med freesbee, mens kvindeklubben og Kurt muntert så til på de mandlige kundskaber. En ganske herlig dag.

Ny stok og måske ny epoke...
Og pludselig af hvilken grund ved jeg ikke, gik jeg hen mellem træerne og lige dernede i krattet lå en forvreden indtørret pind med diverse kvaster stikkende ud, et ganske lille stykke var fri for bark så jeg kunne se træets årer og beskaffenhed...jamen, der lå jo min ...nye epoke i mit liv...... en anden stok.
Munterhed og megen forståelse blev tilkendegivet, under min proces med at rense pinden, mens historien om den gamle forsvundne og dens oprindelse, samt mange rejser og dets store betydning for mig, blev fortalt af Maya....der er mere beskåret med mange flere engelske gloser end jeg...iblandet mine egne tilføjelser på mit engelsk jyske.
Mange muntre indslag kom der, der faktisk viste deres anerkendende forståelse af problemet. Dette gjaldt altså også mændene...blot på deres måde...
Og det mest underlige, efter min lille bearbejdning at ...stikken..., ja så minder den så meget om den gamle, at der må være et forsyn dermed. Hvorfor skulle jeg netop uden viden pludselig stå og glo på den i skovbunden, helt heromme på den anden side jorden............

Lidt om australiere...
De Australier jeg har truffet allerede og er kommet en del ind på livet og kulturen af, har en meget herlig humor der er meget lignende min og vores. Der er en ligesom lidt indforstået humor mellem os.
Dette er en herlig oplevelse og særligt tydeligt at mærke efter måneder mellem Grønlænder, der absolut ikke mangler humor, tvært imod, men blot ikke i mange situationer forstod den danske, lidt ironiske form for humor. Grønlænderne tog mange af tingende alt for bogstaveligt og det var ikke nemt at rede en lille sidebemærkning hjem igen, når den først var fyret af.
Men humor havde grønlænderne så sandelig, de kan grine af næsten alt og både højt og uhæmmet, hvad det så egentligt var de grinede af, var for mig ikke altid nemt at forstå...måske af mig...hvorfor ikke...
Tilbage til Australien... de har unægtelig ved første øjekast og fornemmelse en noget nemmere form for livsførelse hernede, alt kan jo foregå ude, rummet bliver så enorm stort og mulighederne så mangfoldige.
Ingen belastende påklædning, men blot hormon forstyrrende lette gardin lignende omslag af kroppen i alle ...køkkenfarve... gardin lignende kjoler, der minder om ja.... Ikke mere om det, men herligt inspirerende er det nu...af...og...til... øhhh bøøø.
Tænk lige på... i Grønland på den breddegrad jeg boede, var der ikke mange timer om året hvor du frit kunne bare sætte dig ned udendørs og nyde livet, gjorde man det blev det blot for få minutter, ellers var al udendørs aktivitet i konstant bevægelse for ikke at fryse, eller blive ædt...af myg...om sommeren... om vinteren...ja gæt selv.
Disse mange kontraster mærkes kraftigt i mit indre og sætter forskellene i tydeligt perspektiv, efter mit halve år i det høj arktiske kultur og klima. Mange tanker om forskelighederne ryger konstant gennem hovedet på mig, men en herlig oplevelse at mærke dette helt på min egen krop og sind.

Kampen mod overmagten...
Åååhhh... ja hvilken herlig dukkert i Stille havet, blot 10 minutters gang herfra, ja så´ åbenbarer dette store hav sig for dit syn, med disse herlige skummende mega bølger.
I Henriks røde Uganda bokseshorts... de er ægte nok, han fik dem af den eneste bokser der har givet ham en knockout... der gik helt op under armhulerne og ned over knæene, travede jeg alene og glad... inspireret af strandturs hjemkommende unge i huset her, mens Henrik og Maya nød morgen friheden i sengen, fri for den gamle... ud til kampen med uhyrerne, bølgerne.
Velforberedt i dette varme vand stod jeg blot i vand til anklerne og ventede, så kom bare an... og den kom....tårnede sig op og jeg jog lukt igennem den, blev suget lidt mere ud og tumlede mig på benene igen, for så atter at blive angrebet...nåede lige at vende ryggen til og stod imod for så atter gennem øjenkrogene, at se endnu et uhyrer tårne sig op mod den dyb blå himmel, med skum som en hvæsende bjørn på toppen, endnu engang klarede jeg skærene, men havde ikke lige taget højde for den havde en tvilling, der om end var endnu større og denne tog mig ganske, i et rent bagholdsangreb og tumlede mig rundt som en hundestejle i vandets skum og sand...fortumlet og desorienteret fandt jeg mig liggende højt oppe på stranden, som en anden strandvasker...ikke lige noget score trick for mig, med denne ulige kamp.
Jeg blev talt ud, i mine fine Uganda røde bokseshorts og fandt rundforvirret mit håndklæde for, at skylle mig fri for sand under en nærliggende bruser.
En herlig fornemmelse bredte sig i kroppen min og jeg travede fornøjet hjem til morgenmad nr. 2 denne morgen, sulten som en bjørn.


Glemte i varmen det var jul...
Gårsdagen var jeg og Maya draget til centrum, for at ordne forskellige tilladelser, billetter, pengesager og andet nødvendigt for individuelle rejsende.
Blot for at sidde og vente på bussen der ikke kom, tog så en taxi til centrum, blot for at erfarer, at alt andet end tingel tangel, kaffe barer og spisesteder havde lukket, på denne trykkende varme 3. juledag, som åbenbart er helligdag her grundet noget med en juleaften på en søndag. Efter en kop kaffe på en, ja kaffebar hvad ellers, for så atter at konstatere at bussen ikke på helligdage kører til vores område, atter taxi.
Det blev så gu... et dyrt kort jeg fik mig over Australien, som den eneste gevinst på dagens tur, jo jo... Mayas reserverede smil fik jeg da oven i....

dagen hvor I derhjemme ramtes af snestormen, altså jeres den 28. december, gik jeg efter vi havde haft en ...forfriskende... tur til sygehuset med Henrik, der er lidt plaget af sit muntre liv de seneste måneder. Der er bedring i vente og lys forude...atter en tur til stranden denne faktiske luftige og behagelige dag, med dyb blå himmel og de farverige store drager, med en mand hængende i en stol lignende tingest, svævende langs de hvidskummende bølger og den stejle klint bag stranden.
Med tidligere erfaring i tydelig erindring, gik jeg lidt forsigtig og mere strategisk og taktisk til værks, da bølgerne, der dog ikke havde samme angrebsstyrke som tidligere, skulle angribes og overmandes. Jeg gik denne gang, lige på nær et mindre bagholdsangreb, sejrrigt ud af kampen og var lidt mere rank da jeg forlod arenaen.
Så hende den yngre nøddebrune, med det skælmske smil, stjålne blikke og den lille hidsige puddel i sandet ved stien op, hvor hun sad dagen før også, kan vel...øhhh optøs.

Lidt mere om australiere...
...så pakkes der og ordnes sager, søges og bookes på nettet. Tingene skal jo være i orden i et land der på den måde fungere.
En lille tur til stranden og det turkis blå hav med frådende bølger, frisk vind og et mylder af glade mennesker.
Det er som Australierne er mere sorgløse, både i by og natur, ja i det hele taget. Hvis jeg må bruge dette ord, for helt sorgløs kan vi vel ikke være. Men de udstråler en frimodighed og frihed, samt et glad og bevidst ydre om at de udmærket er klar over , at deres kontinent er for dem og de udmærket er i stand til at klare dem selv. Her blander jeg ikke forholdet til Australiens oprindelige folk ind, min viden desangående er endnu begrænset.
Australierne er meget løssluppent i væremåde og påklædning, i områderne hvor jeg endnu har været og blandt de jeg har set og mødt. De klimatiske forhold gør unægtelig også livet lidt nemmere, om end dørene stadig må lukkes, blot med omvendt fortegn end derhjemme og i Grønland. Og så for fluerne selvfølgelig.

Mine planer om den store togtur.
Jeg rejser lørdag den 31. december med toget fra Newcastle til Sydney. Herefter tager jeg ...Pacifik Indian... toget til Adelaide i det sydligste Australien, tværs gennem det legendariske Blue Mountains og New South Wales.
Derefter den lange strækning direkte nord på med ...Gahn... toget til Darwin i North Territorium, over Alice Spring og de enorme solsvedne sletter, vel verdens længste ørken tur i tog.
I Darwin vil jeg i løbet af et par dage eller tre, forsøge at se noget af dette tropiske område med regnskove og andet. Der er regntid nu. Herefter vil jeg finde et fly til Cairns i det nordøstligste Australien ud til verdens største koralrev ...Great Barrier Reef....... Hvor jeg formodentligt atter vil splejse mig sammen med Maya og Henrik. Herefter indtil videre uvisse planer.

Mange varme sommer hilsner fra Kurt
...der i morgen tv hernede, så et længere indslag om denne ...enorme... snestorm, der har ramt det lille kongerige højt mod nord, jo jo... Australierne følger med hvad der foregår i vort lille land, hvorfor mon dette......

............................slut...........