Uummannaq opholdet
Børnehjem Uummannaq

Alt nedenstående er fra Uummannaq i denne herlige RIGTIGE vilde natur...

Jeg er nu i byen Uummannaq der ligger på en mindre ø, med det ca. 1200m høje, i lag opdelte, rødbrune hjerteformede fjeld, hvilket navnet Uummannaq også betyder, hvorpå der tydeligt kan øjnes voldsomme stenskred gennem tiderne.
Stedet hvor bror Kim, min broder, også var for en del år siden. Dog arbejdede han i minen Maamorilik ca. 75 km nordøst herfor, inde nær indlandsisen.
Et af mine mål hjemmefra var at stå ved minen og sige til Kim, se min ven jeg gjorde det så gu.... Dette sagde jeg til ham for mange år siden i hans levende live......en skønne dag står jeg der også....

Men men... der er et helt andet vejr nu, end da jeg sejlede rundt i sommers. Koldt og blæsende. Mange frostgrader og disse små joller, de fleste ejer her, er ikke betrykkende at sejle den lange vej i´. Ligeledes der ikke kan tages det fornødne udstyr med, i en lille båd, til overnatning i flere dage, såfremt vi skulle blæse inde, hvilket mere er reglen end undtagelsen på denne årstid.
Havde havet været frosset og sneen mere stabil, ville det have været en god 3 dagstur/retur på hundeslæde, der jo kan pakkes til al slags vejr.
Så jeg nøjes med at være her, vi får se...intet i livet er konstant...


Min bolig...
Jeg er havnet i Uummannaq børnehjemmets anneks ...Telebygningen..., der oprindelig er lavet til hundeslædeprojekter.
Sidder ganske dejligt alene, mageligt henslængt, drømmende som befinder jeg mig i en fordoms tid, i anneksets jagtstue, med gamle massive lædermøbler, sælskindsbetrukket fodskammel, jagt trofæer, et kæmpe Moskusoksehoved, rensdyrgevir, udstoppede fugle, gamle bøger i reolerne og andet godt på væggene.

Uummannaq by ( ca. 1.300-1.500 indbygger) ligger ca. 250 km nord for Ilulissat, men da kystskibet skal sejle den lange tur uden om Nuussuaq halvøen, der har nogle af Vestgrønlands højeste fjelde omkring 1900m høje, der ligeledes laver skellet mellem arktisk og høj arktisk klima, vil det vel sige det samme som at sejle fra Århus til Thyborøn.
Sejlturen skal siges... er ikke sammenlignelig med samme tur i sommers...den er faktisk ikke så romantisk som gerne villes, når blot strækningen er en strækning der skal overstås, som en ganske almindelig og nødvendig transportstrækning.
Var dog på broen sammen med Rene, denne herlige store danske Nanok, idet styrmanden er Rene...s svigerfar. Her i dette lydsvage, kaffeduftende varme rum, fik jeg et indblik i bådens tekniske funktioner.
Båden er hypper moderne med hensyn til sikkerhedsudstyr, til sejlads i arktiske egne.
Men med ca. 50 passagerer ombord, der kan vel være 250, er den ikke blot larmende tom, men også en larmende rystende sejlads, da bliver opholdet i de små trange varme køjer en blandet fornøjelse. Ligesom det ér at blive transporteret i et tog, gennem en lang mørk tunnel.
Solen skinner på denne årstid, kun lige på den sidste del af turens 20 timer lange prøvelse.

...Men dá blev det også det hele værd. Sneklædte forrevne fjelde, højt sprøjtende hvaler i flokke vis i den opgående sol, der kaster sine lyserøde farver på de mangeartede sneklædte fjelde. Sejlende på et for årstiden ganske blidt hav, med solen glitrende i de små krusninger.



Børnehjemmet Uummannaq

Børnehjemmet fremtræder som et hjem, ja et HJEM...
Jeg blev budt over på aftensmad her til aften sammen med de 11 unger...
Her er lyst og venligt, lyse varme trægulve og møbler, klaver og reoler med mange bøger, ræveskind og sælskind hængende over alt på stole, sofaer og reoler, massevis af grønlandske nipsting, grønlandsk husflid og håndbearbejdede udskæringer. Her er blomster og grønlandsk kunst, tegninger og malerier m.m. på væggene. Et stort fuglebur og et stort akvarium... nøjagtig et som jeg havde som dreng .
Mange collager af diverse hundeslædeprojekter m.m. ...ja selv billeder af gamle beboere der for længst er rejst, både som barn og som voksen, som når vi andre har et familie alter over børn, forældre og bedsteforældre... ganske herligt.
Der er fine topografiske kort over lokal området, Grønland ja den ganske verden, som plastikbehandlet bruges som skriveunderlag og andet, således ungerne i det daglige, vil jeg mene, kan få en indirekte indføring i verden omkring dem. Lige efter mit hoved.

ultimative...
Uummannaq børnehjem må vel være, så nær som det nu kan lade sig gøre at komme, det ultimative af et projekt for børn og unge. Et eksempel på at med helhjertede kræfter, så kan der skabes et sted for børn og unge der, hvor uforskyldt de end er, er kommet i denne for livet så håbløse situation.
Et eksempel der for de rette vedkomne er et bevis på, at hvis de fornødne midler lægges her i og kompetente personer danner og skaber rammerne, ja så er der givet grobund for et givtigt forsøg på at hjælpe de omsorgsvigtede børn og unge mennesker i Grønland.
Det KAN lade sig gøre, ved fælles hjælp, forståelse, ærlig og oprigtig indsats og den fornødne økonomiske og faglige opbakning, at skabe noget for samfundets taber og tilvejebringe en fremtid for dem.

husets spøgelse...
det er lykkedes... efter en nat med denne evindelige knurrende lyd i radiatorerne, i perioder at stoppe dette. Denne knurrende lyd der, lige som en brummende stemmegaffel, forplantede sig i hele huset og var ved at gøre mig skør.
Min tid som bror Kims højre hånd, under udførelse af sit job som VVS montør, har givet mig en lille indsigt i centralvarmeanlæg af ældre beskaffenhed., og ikke mindst i anlæg der ikke rigtig fungerer.
Er overbevist om at der er tale om overtryk på anlægget, eller en luftlomme der klemmer et sted. Samt at montøren blot har boret et for lille hul gennem en bjælke, hvilket der ikke overhovedet må laves, da rørene så vidt det er muligt skal føres uden om, idet rørene ved udvidelse og sammentrækning, under varmepåvirkning, ikke kan arbejde sammen med træet. Har lokaliseret det til én bestemt radiator. Håber det holder nu.
Ja ja... meget fik Kim og jeg drøftet under arbejdet med den nu af i dag værende museums genstand, ...skæreøen... trebenet og ...hånd rør skære kluppen.... Det var nu også meget andet end rørfaglige ting...vi fik drøftet, disse måneskins timer...:)


Rundt i byen
Det lysner nu først omkring kl. 10 og efter en tiltrængt søvn og et bad på hjemmet samt frokost der, sammen med denne herlige mand René, viste han mig rundt i byen op og ned ad bakke, for her er virkelig bakker, lig med Upernavik.
Jeg så hjemmets forskellige små dukkehuse, flere med et panorama af en udsigt. Husene bruges foruden som udslusning af unge, når de når den alder, fra hjemmet, også til praktikanter og andre der midlertidig opholder sig i forbindelse med hjemmet. Det være sig gæstelærer, psykologer, foredragsholder, filmhold og andre i forbindelse med deres projekter. Og så Kurt...


skole fritids ordning...
Besøgte det gamle flot beliggende, store røde tidligere sanatorium, der i dag er indrettet som fritidshjem, SFO, skole fritids ordning. Ganske velegnet til dette formål, men kan umiddelbart fremtræde lidt institutionseneret. Hvilket lignende store gamle bygninger har tildens til.
Lidt en skam der ikke bruges midler til at gøre disse bygninger velegnet til formålet. Her spares for meget og det mest nødtørftige laves, hvor det for ganske beskedne midler kunne gøres mere venligt, ved at skabe hyggelige rammer, samt lydabsorberende foranstaltninger, til erstatning for disse voldsomt larmende rumklang, der skabes i skrabede indrettede bygninger.
Men dog bedre end slet ingen ting. Beliggenheden var ikke at beklage...


Brandstationen...
Herefter en tur på den lokale brandstation, der var ejer af et større udryknings køretøj, et par større mobile pumper, diverse slanger og andet til sådan et velforsynet sted hørende.
Der kan ikke ringes til brandvæsnet, men rundt i byen er under en rød lampe monteret en lille alarm brandkasse, hvor glasset på vanlig vis blot skal knuses og derefter trykke på knappen. Herefter går der alarm til vagthavende der, såfremt han ikke lige skulle kunne øjne røgen selv, fare på stationen og ser på en elektrisk tavle, med markering af hvor alarmen er aktiveret. Herefter har de forskellige, alle frivillige, 7 minutter til at indfinde sig, hvorefter der rykkes ud til træhuset, der i blæsevejr sandsynligvis allerede er stærkt medtaget, men brandvæsnet hovedopgave er så at forhindre, at branden springer til andre nærtliggende huse.
Ved selvsyn en ganske velfungerende station med mange moderne hjælpemidler.
Der har ikke de sidste 5 år været alvorlige brandulykker...

Endnu en ring sluttes...
Var et smut inde og hilse på kulturforvaltnings chefen i Uummannaq kommune Kunuunnguaq (lilleknud) Fleischer .
Som jo var den første person jeg havde kontakt med, for over et år siden, i min stræben efter at komme til Grønland, hermed også Uummannaq.
Trods mit uanmeldte besøg havde han tid til en lille snak om de kulturelle forskelle, sprogets forvirrende begrebsverden, dansk kontra grønlandsk, idet der findes mange danske fagudtryk og begreber der ikke lader sig direkte oversætte. Der findes ikke altid ord på grønlandsk der kan erstatte disse. Ligesom forståelsen af selve begrebet ikke, grundet den kulturelle forskel, helt får den samme præcise mening.
Hvilket jeg flere gange har erfaret ved, at jeg eller de misforstår den oprindelige mening med indholdet i en bemærkning eller sætning, med forvirrende opfattelser af situationen til følge.


Uddannelse i Grønland...
Uummannaq kommune har, til stor fortrydelse for socialpædagogseminariet i Ilulissat, opstartet et forsøg med merit uddannelse inden for pædagogverdenen. En et årig ikke kompetance givende udannelse. Herunder fjern undervisning gennem Internet og brevskole, samt gæstelærer flere gange årligt. Samt kortvarig skole og praktik ophold i Danmark.
Min mening er: hvorfor skulle der ikke være en merit uddannelse i Grønland, her er utroligt mange der har arbejdet inde for faget i mange år, der mangler den fornødne både sprogmæssige og kommunikationsmæssige samt pædagogteoretiske viden ( ikke sådan forstået at almen menneskelig forståelse og indsigt er at foragte, tværtimod). Ligesom erfaringen og uddannelsen til skriftligt at kommunikere med andre faggrupper inden for socialsystemet.
Så jo flere målrettet uddannede pædagoger, jo bedre mulighed for at dække de manglende stillinger samt behovet for kvalificeret at gøre noget ved de store sociale problemer, som de fleste veloplyste erkender der er her i Grønland... også.
PT. Er der efter sigende: ...ikke en uddannet pædagog ansat på daginstitutionerne i Uummannaq......

Også Kunuunnguaq Fleischer omtalte denne forandring i de vejrmæssige forhold, måske endda klimaændringer, der har været de seneste år, hvor manglende fastis på havet har vanskeliggjort fangernes vilkår, samt ændret på de trafikale forhold til og fra øen Uummannaq.


tusind års gamle isvand...
hmm... hvor det smager godt, dette iskolde vand ( imissaq ) ( imeg sikuligaq ) i glasset på mit bord, hvordan vand nu så engang smager, hentet af den på børnehjemmet ansatte fanger, hugget ud af de hundrede ja... tusind års gamle isfjelde, i Uummannaq fjorden, som kommer drivende inde fra isbræen.
Disse isklumper opbevares i en plastikbeholder udendørs, det fryser jo døgnet rundt, hvorefter de efter behov hentes ind i en indendørsbeholder med tap hane.
Jeg lader klumpen dryppe ren i vasken en lille halv time, hvorefter den med en spids kniv kan splintres så nemt som glas, anbringes i en stor skål i køleskabet og drikkes som den reneste vand, der for vel over tusinde år siden faldt som sne på indlandsisen.
Kan ikke sammenlignes med dette overfladevand, der renset og tilsat klor løber ud af hanerne eller drikkevandstankene.


Nyder mit ...otium...
Sidder her denne nattestund...
...mens isblomsterne langsomt er begyndt at krybe op ad glasruderne, trods det velopvarmede hus
...i min lune jagtstue, læser, skriver og nyder mit ...otium..., i det aflange træhus ved lyden til stilheden, enkelte knagen i træværket grundet kulden udenfor, den svage lyd af grødisen dernede, der snart vil fryse sammen, skvulpen mod klipperne og et enkelt isfjelds buldren i det fjerne under dets kælvning.
...her efter dagens rolige rytme i denne lille by, snak med viseforstanderinden og René, denne mand der gør så mange ting muligt for mig, ved sin uselviske optræden, sin entusiasme og
engagement i det grønlandske, med en bred forståelse af livet omkring ham...jeg bare nyder at være til.
Go... nat...

arbejdsglæde...
Så blev det normal tid, vintertid, og solen er hér kl. 14.30 allerede forsvundet, efter et kort visit, ned bag de fjerne høje fjelde mod syd. Fra 8. november til ca. midten af februar er der mørketid, her i Uummannaq. Da står solen ikke op. Rigtig mørkt bliver det først i december ca.
Det meste af dagen i går var jeg på job i tidsrummet 14 til 23.30....

Om det er René eller ånden på hjemmet der gør det, eller en kombination af begge dele sammenholdt med andet, ja så er jeg langt mere frimodig her...føler allerede en naturlig kontakt med børnene begge veje...her er det ikke, som at være vingestængt...
Her føles det hele, om end der naturligvis opstår små konflikter både blandt beboer og personale indbyrdes, som om forgår alt som den naturligste ting i verdenen, det være sig børnenes hjælp i det daglige, det være sig små overtrædelser af fællesskabsregler og lignende, en korreksning eller anmodning, bliver ikke fulgt op af vrængen eller skrigen og smækkende med dørene. Det er en naturlig del af den daglige fællesskab. Altså at deltage...



På glatis med ungerne...
Ligesom på vores ture op til den 30 til 40cm tykt is belagte spejlblanke, let støvede... efter sigende når vindretningen er rigtig, fra indtørrede hunde ekskrementer... fjeld sø, sine steder med glitrende regnbuefarvede mønstre fra solens refleksion i isen...på denne en så stormfuld, kold solbeskinnet dag... hvor alle i trop fulgte eller løb med og legede på isen et par timer i den stride kolde vind, mens sne fygning fra det høje plateau, inde fra halvøen Nuussuaq, kunne øjnes, som en lavt hængende smal langstrakt sky langs fjeld tinderne, i den halvt ned gået sol...frosten bed og solen hurtigt i røde farver svandt bag de sneklædte høje fjeld tinder mod syd og kulden mærkbart forstærkes i vindens øgning. Mit flere lags tøj, begyndte at mærkes som var jeg blot klædt i let efterårs klædning.


ÅNDER
Skal jeg snakke ånder, ja så er hjemmet her i Uummannaq positivt gennemvædet af én persons påvirkning gennem mange år, på en måde der er og har været en del af vedkommendes liv fuldtime. Det er personens ånd, inkl. stabilt mangeårigt medlevende personale, dermed pædagogik og handlingsmønstre, der har skabt dette fortrinlige børnehjem, der har vist og viser så gode resultater, gennem deres specielle, for de eller den enkelte bruger, målrettede projekter gennem længere eller kortere tid, afhængig af det enkelte barns behov i given stund.
Som eksempel:
Er der problemer af forskellige årsager med en eller flere af de unge eller børn, så tages de bort fra hjemmet og vante omgivelser, ved eksempelvis at drage til en lille bygd, en nedlagt fangerhytte eller på en slæderejse. I kortere eller længere tid, afhængig af situationen, ja der kan drages på slædetur i op til 3 måneder med en eller flere af tiltrængte børn eller unge.

Derforuden er der de tilbagevendende projekter såsom de årlig slæderejser, sejlture, kolonier eller udlandsrejser til Danmark eller et andet land i Europa...ja helt til Sydeuropa.
Børnehjemmet her i Uummannaq, har mig oplyst, ikke større bevillinger end andre tilsvarende hjem i Grønland... der prioriteres dermed anderledes.



...................................Slut...................

...isen pakker i havnen og fryser fast, grundet den vedvarende østenvind...
vi får se om kystbåden kan komme til kajs onsdag...så jeg kan komme retur...hvis ikke...tja, så føler jeg mig som kommet hjem i disse vilde omgivelser...