Efter en kortvarig mildning, dog uden sneen forsvandt, binder frosten os atter med flot klart vejr.
Solen er efterhånden et kort bekendtskab, med meget flotte røde opgange og nedgange. Til gengæld køre månen horisonten rundt og er til beskuelse i sin magt og vælde døgnet rundt....med flotte nordlys om natten...

Om end mange ting går langsommere her i Grønland, så fare tiden... dog bevidst om at denne er et vidt begreb... af sted...
Her følger få udpluk af en lille mands almindelige hverdag højt til nord....

...en fin uge hvor Maria havde besøg af venner fra Danmark, ind imellem hyggede vi os gevaldigt, dejligt med nye impulser og syn på sagen derudefra.
Der blev spist rensdyrsteg, risengrød og ris a...l...amande i lange baner ala Maria, det kan hun bare denne unge tøs. Vejret var ikke det bedste og så dog for mig herligt idet vi fik en lille snestorm, med kortvarigt tø efter og så pludselig på kort tid igen streng frost og sne, der gjorde føret meget vanskeligt.
Hundeslæder og snescooter er kommet frem og det rigtige vinter Grønland viser sig nu.

Havde en god fødselsdag med mange fine hilsner og en tur på pizza restaurant med Maria, en herlig snakkende aften og hjemover i bidende frost og vind, der gav røde kinder og tilpas to trætte mennesker.
Et sødt kort fra Mikkel med gode ord, en hilsen fra Mads på mail, hvilket virkeligt ikke er hverdagskost J og et par telefon hilsner.
En fin æske chokolade fra Marianne og Ulrik og ikke mindst et herligt klippekort til Marias kager, med så søde ord at jeg blev helt mundlam og rørt.
De to unge fra Danmark havde ikke det mest heldige vejr, idet sneen og vinden også hindrede dem i den planlagt tur på hundeslæde, men en blæsende tur i båd fik de da og gode turer i fjeldet. Den herlige udsigt var lidt begrænset i disse dage, sådan er det så forskelligt heroppe, når man er her for så kort en tid.


KAGEMANDEN
Aftenen før min føs...da lavede min vejleder Katrina en herlig middag på hjemmet og den herligste lagkage...hmmmm...efter en god dag, hvor det var Katrina, søde Pauline (grønlænder)og jeg der havde vagt, vi går nu så godt i spænd, og de unge virker så rolige og afbalancerede disse dage hvor vi er sammen. Underligt.
Og dagen efter, under personalemødet, var Katrina så underlig urolig og skulle ringe konstant, dette ligner hende ikke, men men ...til sidst gik hun til bekendelse, hun havde bestilt en kagemand til mig, der skulle leveres på hjemmet, men de havde glemt det, og da hun endelig fik dem til at lave en, afleverede de den hjemme privat hos hende...sådan er tingene bare heroppe...herligt...
Nå... jeg var så til kaffe hos hende og Kenneth i stedet, idet han også havde fødselsdag samme dato...
Vi får gerne en god snak, han er skolelærer og har mange andre kontakter end vi, så det kommer nye indgangsvinkler til tingene og andre boller på den samme suppe, det er ganske inspirerende...

Lis som var den første jeg stiftede bekendtskab med heroppe og som er rejst til Danmark i praktik og boede her på kollegiet sammen med Rene (grønlænder), hun har skrevet fra DK og spurgt om jeg ville passe hendes blomster, jo det ville jeg gerne, jeg ved hvilken værdi selv de mest håbløse blomster har for en, når man har passet og plejet dem i lang tid, og man så pludselig ikke er hjemme. HUSK DET MOR...

Fortiden dukker op i en pædagogstuderende
En grønlandsk bofælle og jeg har indimellem gode snakke sammen.
En dag fortalte hun mig om hendes problemer, som vi ER blevet gjort opmærksom på kunne komme, omkring konfrontationen gennem vores praktik og ting der tidligere i livet er hændt os, hvordan dette så dukker op til overfladen og sætter minder af ikke gode karakter i gang hos hende, samt at det faktisk er ved at køre hende ned og hun påtænker at stoppe uddannelsen. Hun fortalte meget og vi snakkede lidt derom.
Senere kom hun og fortalte hun nu havde kontaktet en supervisor for hjælp og dette havde hjulpet hende, efter hun havde haft en pause og grædt og lidt meget. Nu var hun atter i gang og på vej frem.

Må sige jeg selv kan mærke disse påvirkninger i en del af dagligdagen, hvor en måske ubetydelig hændelse eller snak, kan sætte den total klokkeklare skinbarlige sandhed, fra ens tidligere liv, frem lige foran en. Det kræver energi at takle disse situationer og ikke altid kan man det selv.

Men så bruger jeg Maria det stakkels overbelæssede pus... hvor må hun høre på meget, men det går nu begge veje, så der er vi til stor glæde for hinanden, til tider i gravalvorlig stemning til andre tider med humoristiske grinende ping pong snak derom. Det løsner så herligt


En Grønlands erindring
En herlig trave tur i dag sammen med Maria, skøjtende i vores danske fodtøj hen og ned ad vejen, senere travende gennem hundedalen med risiko for liv og lemmer, blandt disse glubske hunde, snublende og pustende i den skorpede dybe sne, med en vis form for angst, blandet med anstrengte grin over situationen.
Med solen svagt og lavt hængende i den nu svage vind og os med røde kinder, i dette herlige vejr det er, når du først er gået varm. Hvilket også gav grobund for en god snak om vore fælles oplevelser og frustrationer heroppe, samtidig med et herligt skue ud over isfjorden, med disse enorme isfjelde, i den nedgående røde sol, mens tre grønlandske kvinder godt påklædt, tilfældigvis bag os på en lille fjeldforhøjning, sang en stemningsfuld grønlandsk sang, jo jo... det rykkede lige i dette øjeblik, et lille minde der er værd at bygge videre på. For her er virkeligt skønt mange gange.

vejret har de sidste dage været usædvanlig mild i forhold til den sidste måned, vinden har lagt sig til fuldstændig vindstille. Solen skinne de få timer den er synligt og temperaturen er trods de stjerne og måneklare nætter kun på et par enkelte frostgrader.
Sigtbarheden er enorm og selv den fjerne Disko Ø føles ganske nær. Flotte røde solnedgange og en fantastisk stor og klar måne, der er oppe døgnet rundt... ja det er rigtig...jeg er ikke fuld... så klar at stort set alle detaljer kan ses, mens den vandre ned og op på den bleg blå kolde himmel.

Det har, selv for de der bor her i Ilulissat, været et usædvanligt blæsende år, der siges, dette viser diverse klimatabeller også, at området tidligere har været præget af lange stabile vindstille perioder. Men nu er der meget blæsende samt ustabilt vejr. I år er vinteren måske ikke startet tidligere, men den har været konstant med frost, sne og vind lige fra midten af september. Oftest starter vinteren nogenlunde på samme tidspunkt for så i en periode eller to at forsvinde igen, inden den for alvor bider sig fast.

Grønlandsklippet
dette var dagen...hvor jeg så blev Grønlandsklippet for anden gang...denne gang hos min afdelingsleder Erine, hjemme hos hende, på badeværelset.
Hun mente jeg lignede en vis super Mario fra et spil...
Så jeg greb hende på ordet...klip mig hvis det er GRATIS...
De bor i et godt beliggende hus, men påtænker sammen med andre at bygge nogle andels huse, på den højt beliggende, med herlig udsigt over bugten, sydvendte skråning oppe mod hotellet Arktisk.
En hyggelig klipning blev det, hvor jeg rigtig nød hendes rolige og langsomme intense klipning og roden rundt i håretJ
Senere skulle al det mørke... og få grå hår... jo støvsuges op og jeg med, for var temmelig fyldt med hår grundet mangel på rette slag til dette projekt. Denne støvsugen af mig og hende fik mig til at tænke på filmen, ni en halv uge...J
Sener fik vi, med revisoren, kaffe og chokoladekiks i stuen, der ikke lod nogen tvivl om deres sociale stade i byen. Samt en god afslappet snak om mangt og meget.


Sundheds scenarium og biblioteket
På hjemturen denne efter forholdene milde aften, cyklende i det venlige føre, idet sneen ikke var så hård og vinden ej så stærk, slog jeg et slag nedom kulturhuset, hvor der var sundheds scenarium med Røde Kors, opfordret dertil af sygeplejersken Kate... som jeg tilfældigt traf på min cykeltur tidligere på dagen, efter at have været på biblioteket efter de bøger som nattevagten Otto havde anbefalet, men som de jo ikke havde, idet som bibliotekaren skælmsk sagde, der er ikke bestilt nye bøger de sidste 2 år, lånte i stedet en bog af Jørgen Riel, som jeg kan bruge at sove med i Uummannaq, samt fik en snak om grønlandslivet med den yngre ný ansatte bibliotekar, der også kendte min vejleder og ven på hjemmet Katrina... Kate som arbejder med Dorthe, som var med Maria og jeg i biffen søndag, havde fridag og havde alene travet turen til isfjorden, i dette, derude i terrænet vanskelige føre, på ca. 4 timer. Hun var varm og rød, men blev hurtig kold med de våde fødder, grundet den megen sne der var trængt ned i hendes vandre støvler. Hun tilbød ingen kaffe denne gang...

Fik således også bestilt billetter til Uummannaq, hvorefter jeg stod i den milde sol og nød en tredje del af denne fine stang nougat chokolade, som Rene betænksom og opmærksom som denne mand er, havde skænket mig på min Fø...dselsdag, idet han jo erindrede fra vores tur til Godhavn, hvad kunne glæde en ældre mands mave.

der er i dag Føhn vind, hvilket er en kraftig faldvind inde og oppe fra indlandsisen. Vindstyrken øges under turen og dette giver lunt vejr, idet vinden modsat hvad man skulle tro, bliver varmet op på vejen ned fra indlandsisen. Det er en delvis gnidnings effekt, samtidig med en cykelpumpe effekt der gør at vinden opvarmes. Alt afhængig af vindens hastighed, der når effekten starter har tendens til at være selvforstærkende, hvilket giver yderligere vind. Mere uddybende detaljeret forklaring kan gives, men ikke her.

Cyklede i den forvirrende vind forskellige ærinder, inkl. undersøgelse af hvad det ville koste at få sendt 2 flyttekasser samt min cykel hjem, ja denne kære cykel har fået helt affektionsværdi for mig J
Mente jeg kunne genkende det Dansk Marinens inspektionsskib i havnen, hvilket det også var, fik en snak med ham der er på et af mit hjemsendte billeder, hvor han sidder i en gummibåd med en smøg i kæften, dette fortalte jeg ham, og blev så inviteret derned på skibet for at vise billederne fra Qaanaaq og Siorapaluk, hvor jeg så ville blive trakteret sagde han...så dem må jeg få lavet på cd...og finde en tid i Weekenden.
Mødt så Marias veninde, sygeplejersken, hvor jeg af en eller anden underlig grund vrøvlede noget om kaffe, jamen det ville hun da gerne give...


Uhyggelige kendsgerninger
Vi fik en god snak om danskelivet i Grønland, samt hun lovede at skaffe mig den undersøgelse som en jordmoder heroppe har lavet, omkring dette uhyggelige problem, at en stor del af de unge piger/kvinder heroppe, på den ene eller anden måde har været udsat for incest. Tro det eller lad være, men en tilbagevendende melding jeg flere gange har hørt af ret så kompetente personer.

Efter besøg på seminariets bibliotek...jo jo fag litteratur skal der jo til...fulgtes jeg hjemover med Ida og Sara, der så ville jeg gik med i butikken, hun manglede et pakæsel, hvor hun så foreslog vi spise hendes kylling, jeg købte kartofler, husk kr. 25 for en håndfuld. Vel hjemme travende den lange vej og god snak om hjemmet... skulle hun nok så pludselig til kaffemik, så jeg lavede aftensmaden, og inviterede Maria til at spise med. Dette var vel ikke for meget, når Sara sådan smuttede da arbejdet skulle gøres, nå men det var jo hendes kylling...ha ha
Nå...en herlig impulsiv dag der ikke var planlagt fra starten.

Gul, grøn og blå er jeg på den ganske venstre side...
For på vej ned ad containerhavnens meget stejl bakke, på min cykel i egne tanker om det forestående besøget på marineskibet Y388, med de billeder jeg tog af dem i Nordgrønland Qaanaaq, var det pludselig som foregik alt i slowmotion og jeg så mig selv nærme jorden, hvorefter jeg som i drømme skridende videre, så både sol måne og stjerner, inden filmen langsomt stoppede og det gik op for mig, hvad det egentlig var jeg havde gang i.
Dum som jeg er, der liggende, er det første jeg gør at se mig omkring, for tænk om der er nogen der står og griner af denne dumme...Qallunaaq...(danske...fremmede)
...nå op og stå kom jeg da og fortumlet mødte jeg op til undrende blikke fra kaptajnen, der dog hurtigt fandt sit vante venlige fremtoning frem, og en lille enig snak om disse Thulefolk blev det til, inden en søvndrukken marine matros dukkede op, så vi kunne få lagt alle billederne ind på søværnets computer. De ville så gu have dem næsten alle sammen...ok for mig. Han kunne nu betjene denne pc...hurtigt og effektivt.
Kort kan fortælles af snakken med kaptajnen derud over... de nåede ikke længere end til Siorapaluk, ligesom jeg.
De blev, lød svaret efter mit spørgsmål om de nåede nordligere end breddegrad 80*, kaldt på andre opgaver. Jo jo...tænkte jeg, dem tror jeg nok jeg kendte den egentlige årsag til, men lad det ligge her...
.............................................slut................................
Næste gang...
Uummannaq Børnehjem

Jeg rejser med skib den lange vej til Uummannaq den 25. oktober i 9 dage for at praktisere på børnehjemmet deroppe. Skal med det sidste skib for i år tilbage.
prøv at gå på google og søg Uummannaq børnehjem...så kan I se hvad de har lavet af eventyrlige projekter de seneste år...
Jeg har det godt. og relationerne til de unge på hjemmet her, vokser støt og til tider overraskende godt, for hver dag. Herligt.

Solen skinner fra en frostklar himmel og her søndag er jeg på vej på vagt fra 14 til 24.

Fortsættelse følger i Uummannaq...