Etape 15,

Grønland

Koloni på Diskoøen i Godhavn


Her følger en beretning om turen til Godhavn på Disko Ø...en der ligger 60-70 km borte og har en størrelse svarende til lidt mindre end Fyn. Formoder jeg. Øen er med høje fjelde sine steder omkring
1500-1800 m.o.h.
hovedsagelig beklædt af evig sne og is. Der findes een lille bygd, samt flere steder varme kilder.
På denne her årstid er øen ikke særlig venlig at færdes rundt på. Der er ikke sne nok til hundeslæde, der er for blæsende til sejlads, og for koldt til udendørs overnatning uden det ansvarlige udstyr.
Sommerens turist hundeslæder er trukket ned fra Lyngmarks bræen, der er jo ingen turister.
Men Godhavn en lille flot by hvor alle hilser på alle...især os nye...

Sejlturen til Godhavn på Disco Ø...en.

En mellemting mellem sydamerikansk sambarytmer og Hawaii musik med olietrommer, toner ud af bådens højtaler her midt ude på Disco bugten.
Det sætter sanserne i gang omkring grønne hængende palmer, bast skørte dansende chokolade brune piger, hvide sandstrande langs det turkisblå ocean med skummende bølger... i forhold til den faktiske virkelighed lige her og nu, på midten af Disko bugten, ridende på de skummende bølge kamme, der så i næste øjeblik giver båden et 90* graders kast til styrbord, hvorefter den hugger dybt i bølgedalen og ruller voldsomt inden den atter med hurtig drej på roret rettes op, for så kort efter at gentage succesen.
Her igen med tanker om sortis og 1000 meters dybt vand, med den imponerende flotte snehvide Disco Ø så langt øjet rækker, disse knejsende flotte fjeld tinder derude stadig 10-15 km borte.
En lidt syr realistisk oplevelse af disse blandede sanseoplevelser.
Jeg har... mens alle de unge er gået i dørken og gennem larmen fra motor og musik hørende veltilpasse snorken, sammen med resterne af pædagogholdet to kvinder, der har smidt sig på gulvet og sover sødt...fundet dagbogen frem.
Skipper gaber faretruende højt, jo jo... det er indtil dato mit livs sejltur. Både med hensyn til den for bådens størrelse høje sø og de flotte nære naturscenerier.
Lidt ærgerligt vi er amputeret, idet en voksen måtte blive hjemme grundet en ung piges natteroderi og udebliven ved afgang.
Så turen foregår med udelukkende grønlandsk kommunikation.
Nå...må få det bedste ud deraf. De andre unge lagde ud med glæde og sjældent højt humør og hjælpsomhed fra uventet kant. Inden de gik til drømmeland.
Jeg nyder dette storslåede sceneri...endnu... og bådens vilde ridt på de kraftige skummende dønninger. Mens jeg lige har denne tid for mig selv...

Vel ankommen til Godhavn efter en nogenlunde vellykket tur i høj sol og høj sø. Det er som kommer gulvet imod mig når jeg går, uha...da...da, de tror jeg er fuld J
Vi havde lidt problemer med batteriet det sidste stykke vej, hvilket gjorde vi sejlede med nedsat fart og var fem timer om turen og ikke 8 som der var sagt. Hvem forstår grønlandsk J
Vi er indlogeret i et delvist turist og skole bygning med beskedne faciliteter, men her er hvad der skal være og så må det være godt.

De unge er meget positive og glade, der hjælpes godvilligt med på stort set alt, ja endda fra en ganske uventet kant. To der gerne undslår sig i hverdagen og kan bruge ufattelige mange kræfter på at undgå at deltage, er nærmest i forreste række og tager hårdt fat, her den første dag, herligt.

I guder hvor har jeg og får afprøvet min begrebs og forestillingsverden af helt heroppe et godt stykke nord for polar cirklen. Der rykkes virkelig i mine fundamentale grundbegreber.
I den grad kontrasternes verden der sætter alle mine personlige grænser om hvordan der var eller er i livet omkring mig, på prøve igen og igen...
Og så i sidste ende er der ikke den store forskel på mennesker, hvilket i mange år har været min grundholdning. Men ...der er noget helt uforklarlig der mærkbart påvirke mig og i korte perioder sender mig i passivitets tilstande til dyb eftertanke, om hvad det egentlig er.
Endnu er den vise sten ikke faldet helt ned...så det får vente...måske den ikke heller kommer...

Sidder i køkkenet på vor tur, omgivet af skiftende besætning af unge, herover i Godhavn, til lyden af de unges valg af musik på Rene...s bærbar, blandet med grønlandsk rytmisk musik, moderne pop slager og gamle kulte dansktop slager, lige fra John Mogensens til ...Peter lå i telt... og ...Himmelhunden...
rigtigt hygge nygge...

Fjeld tur med knægtene

...en tur til fjelds med drengene og Rene, i huj og hast vandrede vi i flok, jeg en halv mil efter, alle i front som en prosession, med den militærklædte Rambo i fromt med gevær og soldater omkring sig, vandrende derud ad med det sneklædte fjeld tårnende sig op mod den blå skyfri himmel...jo jo der skulles på Rype jagt og det kunne ikke vente...
...de unge iklædt lettere ...sommerbeklædning... vi andre to temmelig tykt foret.
Op over stenede og glatte stier...pokkers til vandre støvler jeg fik købt billig i Bilka, de bliver stive som dykkerstøvler i denne frost... til sidst over blødt sneklædt lav og ris bevoksning der gjorde bunden behageligere at vandre på.
Op ad gik det stadig i hæsblæsende tempo, med den næsten 2 meter høje grønklædte Rambo Viking i front med geværet skødesløst i venstre hånd, som var det en lille prop pistol.

Ja se...bemærk... her kommer så beviset på de nu engagerede og tættere relationer med de unge knægte. To af knægtene tog mig under armene og så gik det nærmest svævende, som en ørn, opover mod det stejle fjeld...drengene pustende og leende som ikke set før under mit ophold, og dette var fra hjertet, de mærkede de kunne gøre en forskel. En herlig oplevelse.
Jeg resonerede til sidst at de heller måtte bekymre sig om rypejagten og valgt at forsætte i mit eget tempo, der kan føre mig langt omkring...blot på en anelse mere tid...
Udsigten til toppen, med den evige indlandsis og det mørkeblå hav med de store blåhvide isfjelde dybt dernede, er et betagende syn.
Alene i den skarpe bidende vind, nød jeg stilheden, med vinden som musik i ørerne...jeg så ingen ryper, men tankerne fik frit løb på min vandretur, en herlig fornemmelse at få renset ud deri...senere kom de hjem med 2 ryper de havde skudt.
Jeg fik forklaret ryper sidder stille og er næsten kamufleret med deres fjerdragt, får man øje på dem er det blot at snige sig så tæt på, at man kan ramme med bøssen.
Ja nogle kan endda jage ryper ved med et præcist stenkast, at sende dem til suppegryden med karry sovs og riskugler... ifølge ...Madam... Desirée


De unge

De unge er 5 drenge og 3 piger alle mellem 13 år og næsten 18 år.
Det er som på denne tur de fuldstændig har vendt op og ned på tidligere adfærd fra hjemmet, hvor de er meget opfarende, ikke overhovedet deltagende i noget.
Her er de smilende, venlige, snakkende, lyttende, deltagende og hjælpsomme, tager egne initiativer og færdes i den lille by som er de en stor familie. Gode viberationer og en ånd der er præet af samhørighed og accept. ( store ord...men det trænger de også )

igen en herlig dag...med besøg på Arktisk Forskningsstation.[/center]

Ud at sejle kom vi ikke igen igen...der var for stærk vind.
Men på museum og en snak med den lokale hvalforskningsaspirant, kvindelig finsk ung høj lys pige, blev det til og et hurtigt arrangement, fik jeg lavet, for en lille skilling og et besøg, for hele gruppen, på Arktisk Forskningsstation,.
Herligt at sidde og betragte de alvorlig lyttende unge lopper, interesseret og koncentreret til hendes finsk, danske sprog.
Billeder og film af hvaler, så vi... især et hvor forskerne ved hjælp af sugekop havde monteret et kamera på ryggen af en kæmpehval...og hu hej gik det som var det en ubåd der skiftevis dykkede og kom til overfladen, hvor de sneklædte fjelde kunne øjnes. En ganske fascinerende oplevelse, også de forskellige optagelser af hvalernes sange i dybet.
Vi fik en gennemgang af stationens oprindelse og forskningsresultater, samt så... hvad der er på et sådan sted, for så pludselig... fra deres panoramavinduer i det kombinerede bibliotek og forsknings laboratorium, at se hvaler derude mellem isfjeldene lige uden for Godhavn.


Indian Summer i Grønland

Senere prøvede drenge isens bæreevne af, på nogle at de blankfrosne indsøer. Der er barfrost i byen, men sneen pynter fjeldet og skønne Indian Summer farver, pryder de nederste fjelde i kontrast til det dybblå hav og de sejlende isbjerge.

sidder i fred og ro, så længe det varer, i huset hvor vi bor. Det kan i længden være lidt anstrengende konstant at være på., ikke et øjeblik uden du skal forholde dig til andre, ikke et øjeblik hvor du kan filtrere og synke oplevelserne for dig selv. Jeg får ikke denne intense følelse og brusende fornemmelse, ved disse ellers for mig så fremmede oplevelser og sanseindtryk. Ikke et øjeblik er der ro til at filosofere om hvor jeg er og hvorfor, ikke et øjeblik til refleksioner over de unge og arbejdet dermed... denne nære flow oplevelse mangler jeg lidt.
Det var så denne lille time...nu er alle tilbage igen...
Misforstå det ikke jeg holder af at være sammen med disse unge...
Måske jeg skulle gå en tur og fornemme vejret, der er optræk til et eller andet, tynde slørskyer er tyknet til og næsten dækket solen, derhjemme ville det i disse temperaturer være bevis for sne og storm inden længe...

Søndag... amerikansk morgenbord

...ja så sidder vi her igen... efter et par uger med sne og døgnfrost i tider ned til minus 10 grader er der atter frisket kraftigt op fra øst, inde fra indlandsisen. Dette bevirker tø vejr og regnen står ned i stride strømme, det er som en mørk våd november derhjemme.
Og ja... vi sidder her bogstaveligt, vores ...badekar... er ikke interesseret i at trodse den kraftige kuling på Diskosbugten, så beslutningen er taget. Vi kan ikke komme herfra før tirsdag når Kystbåden efter planen skulle komme.
Så nu må vi omstrukturere og finde på ting at lave indendørs til regnen og blæsten stopper. Alt er ellers afprøvet og den køre på en video på den bærbar medbragte pc.
Men et mega lunch - brunch blev det til i dag. Rene og jeg hjalp hinanden med ...skrampel... ægs stegt bacon, amerikanske pandekager med sirup, stegte pølser, frugt yoghurtsalat og alt andet der tilhører et rigtig fedt amerikansk morgenbord. Så gik den tid da. Og de unge nød det og åd...

En mindre episode i aftes, en fredag aften hvor de havde fået lov at være længere ude, gav mindre krusninger i overfladen. Men ellers er det til nu igen fred og idyl, om end det vel for de fleste føles lidt indestængt, selv om glæden var stor da det meddeltes at vi først skulle hjem tirsdag med Kystbåden, vel grundet det så gav to ekstra skolefridage dage... men sikkert også glæden over ikke at skulle krydse det store hav, i dette lille rullende ...badekar..., af en ellers sikkerheds spækket hjemmets båd.

storm oven Godhavn

...pludselig hen på dagen igår i skumringen kom der et kraftigt vindpust, vinden sprang om i nord og få minutter senere var det faktisk fuld storm over Godhavn, løse ting, skidt og støv fløj gennem luften, jeg kæmpede mig næsten kravlende ud for at tage billeder af de hurtige fangere, der kom ilende til havnen for at bringe deres små joller og både i læ og sikkerhed, fra de frådende bølger i inderhavnen..
Vinden kulminerede efter et par timer og skydækket blev flænset og der åbenbarede sig de mest eventyragtige rødlige højtliggende føn skyer...tallerken skyer...eller ufo lignende skyer... som normalt er det korte varsel til et sådant vejr...her var de dog i første omgang skjult bag tunge hav skyer og gav denne gang ingen varsel. Senere bandt frosten igen og der dryssede fin let sne.


Det kimer nu til julefest

Alle sov længe denne her morgen, efter en aften med rensdyrsteg, Rene...s eventyrlige risalamande, så jeg stod op i god tid til en tur i kirke.
Forstod jo ikke hvad præsten sagde eller hvad de sang, men der blev vel sagt hvad siges skulle og jeg kommer som regel i en god tankefuld stemning i et kirkerum, så tankerne får frit løb. Herligt at gå derfra i løftet stemning denne 2. oktober, med et tyndt lag sne og milde frostvinde og en bleg vinter sol, nynnende den dejlig jule melodi ... det kimer nu til jule fest... som et herligt stemningsbillede, efter et par sange i kirken der gik på denne melodi, en spøjs oplevelse her i starten af oktober. For så et komme fra kirke og æde resterne af denne herlige risalamande. Mens de unge åd resterne af morgen buffeten fra dagen før.
Stormen havde lagt sig og der var nu helt vindstille.

Tur i stilheden.

Vi gik nogle en tur til hvaludsigtspunktet, idet vores finske finhval, dette lange lyse orangeade rør, havde fortalt om dette sted og de derude på Arktisk station havde lokaliseres en større gruppe finhvaler derude.
Undervejs lod jeg de andre løbe, satte mig ned og nød stilheden og min kaffe til synet af solens glitre i de store dønninger derude, samt hørte isfjeldene kælve, travede en lille omvej over det på sine steder glatte kuperede flere farvede mos beklædte fjeldterræn, med solens varme stråler i nakken.


Verdens bedste lagkage...

Senere var vi et par voksne med drengene til kaffemik hos noget familie til en personale. Hmmm for en eventyrlig kokos nougatchokolade lagkage med flødeskum. Jeg fik to gange, højtideligt skænket af en af drengene, hvis lige på grænsen af hvad man kan til et sådant kaffemik, hvor vi kommer for en kort bemærkning og så går for at give plads til andre. Men jeg kommer der jo heller ikke igen... J og knægten ville mig det jo godt...
Familien boede diametralt modsat kateketen i Qaanaaq. Et flot etage forskudt hus indrettet med alle tænkelige tekniske bekvemligheder inkl. et musikanlæg, hvor der flød velkendte toner, med udsigt nordvest over fjeld til isfjelde derude over havet mod Canada...solen hængende lavt og bleg i det tiltagende høje skydække, der kan varsle nyt nedbør fra nordvest.


Relationer ja..ja.. her er de...

Mens jeg sidder her og skriver kommer fire af knægtende og sætter sig, spørger forsigtigt hvad det er jeg laver, jeg fortæller efter bedste evne hvilken glæde jeg har af at skrive og hvad jeg bruger det til, i de situationer hvor der er noget jeg er glad for og engang imellem ked af, samt når jeg får nogle tanker jeg gerne vil huske, og hvordan det hjælper mig. Samtidig fortæller jeg hvilken glæde de selv kan have ved at lære Word at kende ,gennem eventuelt et kort aftenskole forløb. Jeg ved at et par har sparet op og har bestilt bærbar Pc.
Selv min lille unge ...racist... sidder og lytter stille mens han sender forsigtige smil.
Den store ligger forsigtig armen om mig og læser noget af hvad jeg har skrevet. En herlig intens stemning...lige her hvor der er fuld kontakt.
Et fremskridt der ganske langsom er ved at bygge sig op, med de naturlige afbræk ind imellem.

En forholdsvis stille dag både med hensyn til aktiviteter og vejret. Der lå lidt fin puder sne i morges, som i løbet at dage er blæst og tørret væk. Jorden her i Godhavn bære præg af vulkanaske og er mørk og gruset. Den mørke farve er med til at give solen magt her på den sydvendte del af øen og fjeldet. Samtidig med, byen ligger i læ af de høje fjelde falder her ikke så megen nedbør.

Tidligt op rengøring og så en herlig vuggende tur hjem med kystbåden, der først skulle ned til Christianshåb, så så... jeg også denne by.
Vi var hjemme kl. ca. 22.00 og blev modtaget med friskbagte boller og varm chokolade...lavet af alle steds nærværende høje lyse norsk jente, Kathrina på hjemmet...herlig afslutning...


Alt i alt en god tur...



det var så denne ...korte... beretning

Har lige været en tur rundt kysten, her tilbage i Ilulissat, for at friske hovedet og få indtryk af isfjeldene i denne hamrende kolde frostklare dag, med en vind så bidende at mine sandaler og tre par sokker ikke længer rækker...i sneen der knirker... som en erindring fra da der virkelig var vinter i Danmark.
...NU MÅ jeg skaffe mig det rette udstyr.
.............................................slut............................................................