Og så vandt Danmark 6-1 uden den store gevinst derved, men en flot kamp.
Lidt underlig fornemmelse at sidde en eftermiddag højt oppe i Grønland, se ud på fjelde, is og gletscher og se direkte fodbold fra Danmark

Og Mikkel humper rundt derhjemme med en sportsskade, godt skuffet efter at være blevet fast mand på 1. holdet...føler med ham...


De kære børn
Hvor herligt at sidde ved min pc og skue ud af vinduet til legende børn på fjeldet lige udenfor og med de aftensols beskinnede større fjelde i rødbrune farver, længere væk. De grønlandske børn har og bruger de store muligheder der findes i terrænet omkring dem. Glade råb og svingende arme med diverse fundne tilgængelige legeredskaber, i deres farverige beklædning, meget rødt og blåt, godt matchende med baggrunden.


Sådan er det bare
Skulle have været ud og sejle i dag men... sammen med to medarbejder fra hjemmet, begge danske, den ene havde båden og har boet heroppe i 1½ år, den anden en stor dansk viking af bedste statur, har boet heroppe i ca. 5 år, han er udlånt i en periode fra Børnehjemmet i Uummannaq, det børnehjem der for få år siden flere gange... inden isen blev usikker... tog den lange tur over Melville Bugten til Qaanaaq på hundeslæde sammen med de unge fra hjemmet.
...men det kom vi ikke...altså til Eqi Bræen, rodede hele dagen med motoren i det helt perfekte sejlervejr, men sådan er det heroppe, planer lægges... så glæd dig først bagefter. Vi fik dog en hyggelig dag med megen god snak...mens vi åd vores proviant til den lange tur.
Vil så senere hvis vagtplaner og vejret passer sammen forsøge at tage turen til Eqi bræen. Med gevær og håb om en sæl.

Midt på dagen nede ved havnen, blev jeg ringet op af forstanderen fra hjemmet og forespurgt om jeg ville tage en vagt fra fredag kl. 10 til lørdag kl. 14, sovende nattevagt. Han har det ikke nemt den kære forstander...så det gør jeg...og så en fredag aften hvor de unge vanen tro har svært ved at komme hjem...det giver erfaring det her......

Har lige haft en meget lang vagt, med kun 3 timers søvn, en del alene med de unge...det gik nu ok.
En er endnu ikke kommet hjem og en pige kom først kl.02.30 og lugtede af spiritus...så det var en lang nat og lang dag med dem dagen efter...men de var nu rolige og søde...næsten da'
Kun en... vrængede ansigt ad mig efter min besked om at blive hjemme i dag, grundet brud på reglerne...

Jeg cyklede lidt rundt i natten for at finde dem, men fandt kun en og han gik pænt, sammen med de to piger han var sammen med, hjem sammen med mig.

...nå det lære jeg jo også af...de er blot som teenager flest i denne alder, blot med en kummerlig fortid.

Solen skinner lige nu, men det er køligt omkring 5 graders varme og frost om natten.
Om morgenen med tynd nyis i den indre havn.


Drikkevandet
Vores lille sø... som jeg kan skue ud over også, som samtidig er vores drikkevands opbevaring, er ikke bærbar endnu og så alligevel, der ses havmåger spankulere krukket rundt på den tynde is, samtidig med de uden hensyn lader tarmen tømme.
Dog skal siges at vandet renses og tilsættes klor på renseanlægget, føres herefter i opvarmede rør inden det havner i vores tørstende maver.
Ikke så underligt mit hår er grå...ende efter al den klor fra badet.
Det er overflade vand og indeholder ikke kalk, til glæde for rengørings elsker i de flotte badeværelser. Aldrig kalk på noget.

En sådan aften... hvor jeg snakker med Henrik i Australien over webcam, med levende direkte billeder og lyd, samtidig med at himlen udenfor overstryges med nordlys...ja da undres jeg...det er bare en herlig aften...

Første sne
Ja... så faldt den første sne, vådt, klamt og smattet, men en herlig oplevelse for en sne fan som mig. Har jo ikke oplevet det i september før.
Sneen er dog atter væk her på det lave, men øjnes stadig på toppen af de lave fjelde heromkring.
En rigtig mørk og klam dag, lig december vejr derhjemme.
I går havde vi kaffemik på hjemmet idet en ung pige fyldte 14 år. Der blev bagt lagkager i den helt store stil... der stod i lange baner til gæsterne i stuen...hmmm...hvor jeg nød det.
Endda så meget jeg ikke rigtig kunne spise den af Rene og jeg frembragte herlige rensdyrsteg med hvidløg og eksotisk krydrede flødekartofler til.
Et herlig langt bord var dækket så alle kunne spise samlet... i de 5 minutter de fleste var om at fortære maden...hyggeligt.

Hvad kan en tur i butikken ikke blive til.
Var sammen med en god bofælle gået en tur i butikken for at handle til fællesspisning, fik et indfald og hun travede...jeg cyklende... en herlig tur rundt langs kysten, med de store isfjelde derude i de tunge vinterlige vejr, med sneen liggende på fjeldene rundt Ilulissat. En god og givtig snak udviklede sig om livet som dansker i Ilulissat...ja ren supervision som vi begge manglede lidt af, om vore små frustrationer i den grønlandske ...kultur..., mens sneen dalede stille her i midten af september, i store våde fnug som en herlig december derhjemme.
Opstemte af den vinterlige stemning på denne tid af året travede og cyklede vi muntert derudaf, skiftevis med hende på bagagebægeret når det gik nedad til fælles moro og senere travende pustende opover.
En hel speciel intens følelse at trave rundt i dette vinterlige vejr, vidende det var midt i det herlige for årstiden derhjemme, flotte efterårsvejr.

Aftenen blev... efter en herlig middag med hellefisk, kylling i gryde på Grejsdals maner, fremskabt af Maria og Kurt, rensdyrs steg, salat og diverse tilbehør, samt rød saftevand, alt fortæret under fællesspisning, 8 personer i alt, i vor fælleskøkken under stille musik og i sidste ende helt filosofisk snak, hvor vi kom lidt ud på dybt vand...husk der var rød saftevand...også en faglig og lidt antropologisk diskussions og snakkende aften.
Hvor vi blandt andet kom ind på mit...desværre ikke seminariets... alt overskyggende mål med mit ophold og praktik heroppe...


Det grønlandske dilemma
Med hensyn til det grønlandske dilemma, har en del snak jeg har haft på et sidste med den yngre oplyste generation, vist en begyndende interesse, ja endda viden om hvad der er ved at ske med den grønlandske kultur og hvorfor. Samtidig er de åbne over for den direkte følge af dilemmaet, nemlig de omsorgsvigtede børn og unge. De er villig til at se problemet, indgå i en dialog derom og uddanne sig til virke og fremskridt på området.

Problemet omkring den uendelige langsommelighed inden for det sociale behandlingssystem, blev mig fortalt... at mange, ja de fleste forældre og familier der bliver gjort bekendt med at deres børn bliver fjernet eller de opfordres til familiebehandling, er af den generelle opfattelse at det er den personlige sagsbehandleres holdning og mening om dem, der er grunden til indgrebene.
Og disse familier og forældre ikke har forståelsen af, at der er et større sammenhæng i handlingen fra de sociale myndigheder. Dette er efter signe en af grundene til, den enkelte behandler ikke magter at føre en sag igennem.

En anden grund er at deres udannelse ikke er svarende til behovet og de af kulturelle baggrunde ikke vil tabe ansigt over, at de simpelthen ikke forstår at takle problemet, ej heller af kulturelle grunde har lært at videre give til andre kompetente personer, og dermed ikke får gjort noget yderligere derved... har jeg fået fortalt, skal lige siges...

Det er for mig en meget positiv oplevelse at konstaterer ved selvsyn/hørelse/læsning at der er lys forude i den nye generation.
Denne nye generation, kan vel kaldes en form for mønsterbrydere, er ikke så konflikt sky, og ikke så hæmmet af kulturelle normer, såsom ...et problem eksistere ikke..., blot den forties og er ikke til diskussion, samt at et problem ikke løses ved at skabe nye problemer idet de alle i det gamle samfund var afhængig af hinanden.
Ovenstående er ikke min mening alene, men et sammentræk af samtaler jeg har haft med grønlandske unge derom.
Så ik...... mer... om det...indtil næste gang.

Vinteren strenges

Vinteren vist kommet for at blive...
Det ser ud som vinteren har bidt sig fast, med frost døgnet rundt og til tider en bidende kold vind, en del sol og mange flotte scenerier når Disko øen 60-70 km borte fremtræder hvid og majestætisk som var den ganske nær. Den rene og klare luft frembringer rene synsbedrag med hensyn til afstande.
Hue og handsker og flere lag tøj iklædes bare man skal det mindste, hvad gør vi mon når der bliver rigtigt koldt. Vejret nu er meget lig en kold frostfyldt januar derhjemme med klare stjerne nætter og frost bidte dage.
Grønlænderne har end anden tøjkultur en os danske, for os er det et besværligt onde med alt det iklæden og afklæden, store snørestøvler og meget andet. Grønlænderne krænger lige tøjet af ned over støvlerne, træder ud deraf og står så flot i deres indendørs tøj, senere når de skal ud træder de blot op i støvlerne og trækker dragten op på plads, så er den hjemme og tøjet er af en hel anden beskaffenhed, meget mere kulde beskyttende end vores fine mærketøj.


Atter på fangst på Disco Bugten
Efter en dag som i dag... med bidende frost, lavt hængende sol og de sneklædte bjerge på Diskoøen lysende skinnende hvidt mod den turkis blå vinterhimmel, ude på Disko bugten for at sætte langline og pilke torsk, så store at fryseren må findes større for at kunne huse dem...ja så kan jeg atter klare en uge eller to indendørs med de unge på hjemmet. Sindet og synssansen er fyldt op og roen efter en vindtræt krop breder sig i mit indre.

Båden er atter blevet lavet og hundene skal have foder...så jeg var taget med en kollega, der er ejer af 16-18 hunde en tur på fangst derude...vi satte langline og medens vi venter en 2 til 3 timer sejlede vi til nord for Rodebay for at pilke torsk på det noget lavere vand, ca. 100m dybt.
Efter et par forgæves forsøg et par steder, ramte vore pirke lige lugt ned i hovedet på en stime torsk og op hev vi den ene efter den anden, medens følelsen af de kolde fødder og de blå røde hænder i det kolde vand, var som forduftet...
En herlig dag, hvor vi senere i den tiltagende mørke sejlede opstemte hjem, efter en lang dag i vinden, med 80 til 100 kg Hellefisk og torsk.
Hjemme på kollegiet mens de andre så tv, lavede sen mad og nogle spillede skak, rensende jeg så min tildelte store torsk så blodet flød på bordet...men i fryseren kom den da...til senere brug ved en af vores fællesspisninger.
De andre torsk skulle foræres eller sælges til andre danske, der så havde nytårsmiddagen i hus. Sågar nogle skulle vits sendes til DK.
Hellefiskene er til hundene...underligt ikke...når derhjemme det er en temmelig dyr spise.

...........................................................Slut.....................