Qaanaaq/Thule efter lønudbetaling. Fredag aften

gik en tur lidt over midnat, det er fredag nat og der er lige udbetalt løn. Solen står stadig en del over horisonten, det virker som ved højlys dag. Der har været lidt råben og skrigen rundt omkring, mest kvindestemmer der tydeligt bar præg at være lidt indisponible.

Pludselig sprang en yngre mand ud foran mig med fråde om munden og temmelig påvirket, råbte med hovedet tæt truende på mig: hvad laver du her, du skal ikke være her.
Jeg er ude og gå mig en tur...
Hvor kommer du fra...
Osv osv og for at gøre en deprimerende historie kort....

Tror det at jeg talte i et roligt tempo og med lav men klar stemmeleje og det at jeg konstant havde øjenkontakt og aldrig havde gal mine på, til sidst gjorde ham lidt forvirret.
Han kunne ikke finde en grund til at fare på mig...måske bare held.

Under snakken med Ferdinand i går, ham der sejlede mig til Siorapaluk, under receptionen for den nye skolefløj, fortalte han... efter jeg havde forespurgt om han skulle til Basen snart... at han ville til Thule Air Base lørdag og søndag, en lang tur på vel 8-10 timer hver vej.
Men han trængte en festlig aften...så hvis jeg kom omkring 10-11 næste dag kunne vi aftale hvornår vi sejlede, han skulle sejle en kvinde derover.
Ferdinand er afdelingsleder af inkasso kontoret i Qaanaaq med omliggende bygder.
Traf ham så senere i dag. ...en ting var sikker...jeg skulle ikke ud og sejle med ham.

Sent aften.
Sidder igen lunt i stuen mens det knager og rusker i huset og de stødende kaste- og hvirvelvinde suser derude, bringer støv og andet i luften som skulle man tro der var snestorm.
Var ellers gået til stranden for at hilse af med min værtinde og noget familie 7 personer, børn og voksne der skulle ud i en lille båd, en tur ind i Bærfjorden for at plukke blåbær. Alt bagage og proviant, telt m.m. var slæbt derned.
Vejrudsigten havde, som jeg havde set, lovet lokalt meget kraftige vindstød, dette bemærkede jeg over for hende, hun sagde som sædvanligt, det ved jeg godt, du behøver ikke fortælle MIG om vejret.
Alle var troppet op, men en deltager begyndte pludselig at pege mod en lille tallerken sky, føn sky, der havde tegnet sig på den ellers skyfri himmel ude over havet, han tegnede og fortalte ivrigt, jeg forstod det måtte være om vejret.
Solen skinnede og havet var blankt.
...pludselig startede et inferno af støv og skidt og vinden ruskede og i løbet af få minutter var havet i vildt oprør, med en kraftig fralandsvind fra øst, nemlig lige oppe fra indlandsisen et par timers gang oppe bag byen og fjeldet.
Så hurtigt kan det skifte...forstår de pakker til mange dage, når de tager på selv kortere ture.
Langt derover på den anden side ind mod den dybe fjord, ses, her højt placeret, blankt vand. Så stormen er meget lokalt.
Ellers er himmelen lyseblå og kun et par stykker af disse små skarp afgrænsede tallerken skyer. Den eneste lille varsel på stormen.

Nyt logi...

Efter næsten to uger i Qaanaaq og især Siorapaluk hvor jeg havde mange gode oplevelser blandt venlige mennesker.
Ja... så der det mig sørgeligt at min værtinde skulle forpeste de sidste dage for mig.
Før jeg kom og efter ankomst indgik vi en aftale...
Men efter få dage fandt hun ud af, at hun ikke var i stand til at have mig boende, dette respekterede jeg.
Jeg fandt selv et sted, hos kateketen, som stod for gudstjenesten, hvad han i øvrigt gjorde godt, under præstens fravær.
Efter at have mødt en ældre dame efter min kirkegang søndag morgen. Hun hed Pauline Perry og var barnebarn af den berømte amerikaner der først nåede nordpolen.
Hende snakkede jeg, for øvrigt godt og længe med. Nydelig venlig hjælpsom dame.
Hvad jeg ikke respektere er, at min værtinde sprængte alle aftaler derefter og forlangte mange penge for opholdet, hvilket ikke var aftalen.
Herefter startede hun en chikane af mig, ved at ringe til forskellige mennesker jeg var sammen med, for at fortælle dem hvad de skulle og ikke skulle. Dette ligger så langt fra min verden, at det er mig uforståeligt.
Hun satte så meget i hovedet på den ellers venlige og omgængelige hjælpepræst, for venlig var han, at han følte sig presset til en ublu pris for 4 dage, i et hus der mildt sagt var noget enkelt, samt 1½ døgn uden varme, idet han var indisponibel efter en tur i muntert lag.

det bliver ind imellem mere og mere deprimerende.
Skal jeg kort, meget kort skrive noget om Qaanaaq, uden de positive dejlige oplevelser i Siorapaluk...
Så er det første du ser, virkelige fascinerende naturudsigter, spændende samfund...derefter deprimerende, pågående ubehagelige hændelser, tragisk, beskidt, næsten håbløst...omkring 2/3 del er forsumpet hver anden weekend.

Det må være et eldorado for en glarmester med alle de itu slåede ruder, og dog der sættes oftest blot en plade for vinduet. Det smadres jo alligevel næste gang der er lønudbetaling, sten er der jo nok af, faktisk ikke andet en sten og støv.
Og som en kompetent erfaren herre bemærkede, ...der burde i stedet sættes tremmer for vinduerne, så skulle vi blot låse døren.... (dog sagt med et smil)Han fortsatte: det går nok, blot vi bliver fri for det skyderi der er andre steder i Grønland...

I stedet for at komme til Etah, ja så er jeg havnet i løven hule, synligt med alt af livets forfald, om end ikke i sagens kerne, men dog i den synlige konsekvens deraf.
Kateketen er gået, efter i munter blandinger af Grønlandsk og dansk, at have underholdt mig i eftermiddag, efter han have drukket en halv flaske snaps på to timer.
Jeg klovn hoppede på limpinden, trods jeg kender adfærden så godt, han ville sælge et par fine sælskindshandsker til mig for 300.-, jeg fik dem for 200.- og så en time efter var manden gået, ja hvorfor, han manglede penge til alkohol og er efter salget til mig, gået derefter. Og jeg der kender alle kneb.
Må jeg bede om visdom til at forstå situationen omkring mig og handle derefter.

Han virker nu meget troværdig.
Men han har haft telefon opkald fra min tidligere værtinde, hvor efter han lidt underligt har snakket om penge, aner ikke hvad hun har sat i gang. Selvfølgelig skal og har han fået penge.
Jeg tænker det værste, hun er typen der kan finde på kvindelist af værste skuffe. Kun fantasien sætter grænser.
Har taget min lommekniv(og den er stor) til kroppen og for første gang heroppe følt behov for, at spænde min pengekat/ pose til kroppen.
Kryber ned i min sovepose med al polarudstyret på...der er ingen varme i huset og hurtig afganng kan blive nødvendig....

...det blev en uforglemmelig nat, jøsses hvor blev her koldt, kunne ikke starte denne gamle oliekamin, havde underlige drømme og sov med al tøjet på under min sovepose.
Kateketen kom tilbage ved 14 tiden og virkede som før, stille og rolig og ikke snaksaglig. Han havde sovet ved en ven...

Har i dag talt med installatøren Jan som jeg mødte forleden, han vil gerne køre mig til flyet torsdag og henter mig ved mit logi. Det var betrykkende...en glad og herlig mand at snakke med..
Han fortalte at de om vinteren kørte med bulldozer ud på isen til de store isfjelde, for derefter at smelte isen ved varmeværket i store tanke, som de så bruger som reserve drikkevand om sommeren hvor elven ikke kan følge med til at levere vandet.
Der tilsættes klor... for sidste vinter var der ved et uheld blevet skrapt en død hund med op i vandbeholderen. Bwader...
Ligeledes forespurgt fortalte han, at permafrosten lå fra 20cm til 2m nede og der ville blive problemer med de i forvejen skæve huse og ikke mindst landingsbanen, hvis permafrosten den tøede. Som visse dommedags profetier forudser og også nogen steder faktisk er ved at være virkelighed.

Besøg på Dansk Metrologisk Instituts målestation
I går var jeg en tur hos Svend Erik på DMI, venlig mand, geomagnetiske målestation og ikke en vejrstation som jeg håbede.
Men en lille fjer i hatten fik jeg da...om min personlige pølsevogns filosofi... omkring en af årsagerne til den globale opvarmning, samt vejrmæssige ekstremer og forandringer i nyere tid...
Her måler de den magnetiske nordpols bevægelse. Fik forevist grafer og søjler og diagrammer, seismiske måle resultater på pc med meget mere.
Den magnetiske nordpol har de sidste år og med en stadig større hastighed flyttet sig mod den geografiske nordpol. Dette siger han er der mange årsagsteorier om.
Men det er faktisk noget ganske naturligt, afhængig af soludbrud og solvinde(sol magnetiske strømninger) om det så er jorden der også flytter sin hældningsvinker samtidig, er ikke til at vide.
Om forklaringen af den fælles globale opvarmning kan noget også søges her, vel er det skadelig med al den udslip i atmosfæren og det skal vi gøre noget ved, men det hele hænger også sammen med noget naturligt skabt. Jorden har sin rytme...
Dette bekræftede herligt min egen antagelse deraf, at det hele er et kredsløb med rytmiske naturlige tilbagevendende afvigelser.
Men som inden for næsten al videnskab er der nogen der vil slå økonomisk plat derpå, for egen vindings skyld og prestige. Tænk blot på Scoth der ville fejres som første mand på nordpolen og aldrig havde været der, der var nemlig Paulines farfar Perry...og ka... det nu også passe...vi små ved jo ikke...

Samtidig er de på målestationen her i Qaanaaq med i en international måle ring af forskellige målestationer fordelt over kloden.
Ved forskellige seismiske målinger og radiobølge målinger m.m., der så sammenholdes i et stort center, kan man registrere om de der har indgået aftale, om ikke at lave kernesprængninger i undergrunden, nu også overholder dette...ganske fascinerende

Lidt om Ungdomshuset
Hen på aftenen kiggede jeg ind, som lovet, i Ungdomshuset som kongerigets Kronprins er projektor for.
Et positivt besøg hvor jeg talte med den meget unge institutionsleder Peter, kan ikke huske hans grønlandske navn. Er vist søn af borgmesteren i Qaanaaq.
Han var en frisk meget ung mand der med glæde fortalte om huset.
Der kommer omkring 30-40 unge mellem 13 og 25 år hver aften, fra den sidste uge i august og til sidst i maj.
De har søgt om at få udvidet med et ekstra lokale, idet der er brug for et stillerum, hvor de unge også i ro og mag kan sidde og snakke og hygge.
Det nuværende er et langt lokale med sofagrupper et par bordtennis og andre fritids spil, der bliver nemt et inferno af larm.
Når skolen starter til september er der flere musik tiltag med forskellige grupper.
Der er tre ansatte, samt en til rengøring.
Han kunne tænke sig en der var lidt ældre til at lede stedet, som han selv sagde, de havde for mange bosser over sig, dette forvirrede, såsom forskellige fra kommunen, politiet m.m., der hver især havde deres holdning.
Der manglede en leder med den rette udannelse, sagde han.
Der findes efter signe ingen uddannede pædagoger overhovedet i Qaanaaq. Sørgeligt, ja det nærmer sig kommunalt omsorgssvigt...
Der var glade og munter unge overalt i huset.
De ville i klubben i løbet af efterår og vinter, afholde forskellige møder om hvad der kunne gøres for unge, sådan overordnet set, her i Qaanaaq.
Ikke om de enkeltes problemer hjemme, pointerede han .
Men det var lidt svært at komme igennem med deres ønsker.

Han skal til Ilulissat på et kursus nede på byens ungdomsklub, som er vidt berømt i Grønland, for de ting, de kan, for små midler.
De vil også søge om et skateboard bane, samt lave andre vinteraktiviteter ude som inde, som han sagde, der er jo vinter 2/3 del af året.
Mit umiddelbare indtryk af stedet og Peter var, at det var et velfungerende sted med muligheder, under den rette overordnede ledelse. Han var en veltalende ung mand med mod på tingene og udviste en vis form for kompetence på sit felt. Og flere gode tiltag inden for spil og sportsaktiviteter.
Held og lykke i kampen med overmagten... nemlig dårlig prioritering fra de bestemmende myndigheder...

...jøsses for en gang skide og bræk syge jeg har tilranet mig, hvorfra ved jeg ikke direkte, er ellers påpasselig med vandet.
Har næsten ikke kunnet bevæge mig rundt på de stejle stenede veje af bare udmattelse...

her lugter af petroleum og uafbrændt brændstof fra den ramponerede olie ovn. Her er beskidt og kulden er snigende om fødderne.
Jeg er hamrende syg, svag hovedpine og ondt i maven efter et døgn med opkast og eksploderende tynd mave.

Senere kom en mand Moses, han talte godt dansk. Havde været i Danmark i mange år og fået en uddannelse som drama og skuespils instruktør.
Han ville have mig op på sygehuset, der lå lige oven for, men jeg skulle ikke op til den arrogante danske læge der var der, han kunne passe sig og sine høvdinge maner for sig selv.
Moses har forsøgt med at opstarte drama blandt Qaanaaqs unge og voksne. Men efter en kort periode faldt næsten alle fra, han mente de var for generet, men de havde også svært ved at fastholde tider og interesse, når man kommer og går som vejret, er det ikke nemt.
Han lovede som den tredje at skaffe mig kørerlejlighed til landingsbanen, men har ikke hørt fra ham igen her kl. 21.00, så jeg må tidlig op og til kommunen med al min bagage og ...diplomatisk... tvinge dem til at køre mig derud.
Jan (installatøren) måtte melde fra, hvor lidt han end ville, da der var første skoledag for de små. Han sagde kommunen ikke kunne tillade at behandle mig på denne måde, en selvbestaltet ...fyrste... havde nemlig på den mest ubehøvlede måde afvist mig, for de havde pligt til at transportere folk derud i denne by, der er så sparsom med transport, andet end gamle ramponerede biler.
Svend Erik fra DMI kom med en helikopter til Thule, så der var hverken Internet eller kørelejlighed der.

Kort og godt... jeg gik direkte til kommune direktøren Alex, han hjalp mig venligt og jeg kom fint til flyet straks...