Kl. 22.00
Japaneren Ikon har lige været her. Han troede hvis jeg var en rig amerikaner eller dansker. Idet han talt om at betale pr. dag for jagt og samtidig komme til Etah. Noget med ikke under 1.500 pr dag i måske fire fem dage, han må da være tosset.
.
Så talte han om jeg kunne leje en speedbåd og sejle derop på en dag...til 1500.- tosset da jeg ikke kan sejle og kender ikke farevandene...
Vi aftalte han i første omgang ville prøve at skaffe en fanger der ville tage mig med, mod jeg betalte benzinen.
SENERE har jeg erfaret at ham Japaneren er verdenskendt i hele Grønland, som storfanger og stor debattør.

Vejret: skyfrit sol, 3-4 grader og en kraftig kuling fra nord, der giver skum på bølgerne, der kommer bragende inde fra gletscheren en syv otte km inde i bunden af fjorden.

Efter et bad i det lokale badehus... der ligger i forlængelse af mit logi og sammen med stedet hvor de vasker tøj og renser skind m.m...det ligner også et slagter hus...og en pille for første gang på denne tur grundet en mega hovedpine, tror jeg udtørrer grundet den meget tørre luft, ja.. så er jeg nogenlunde ok. Var en tur nede i den lille butik i bygden, her var ikke meget at komme efter, frosset rugbrød, toastbrød, dåseleverpostej, frosset leverpostej, sukker, mel og en hav af langtidsholdbar kager og kiks, tørmælk og andre lignende dåse produkter... jeg må vist lære at æde sæl rå...

Uden for butikken mødte jeg Hans, her bor vel højest et par hundrede mennesker, en stor mand der taler næsten perfekt dansk, Hans var blandt de der overnattede på næsset. Han ville også forsøge at forhører sig om en der kunne sejle mig til Etah.
Samtidig fortalte han, at han egentlig skulle have været på arbejde som reserve betjent i Qaanaaq, men vejret havde været så godt de sidste to uger, så han havde udskudt det, og nu var han og vi alle blæst inde...igen... så han ventede blot...så måske jeg kunne få et lift med ham i jollen tilbage til Qaanaaq.

Men kort efter kom (Japaneren), han var oppe at køre lidt, han havde skaffet en fanger der godt ville tage mig med mod at jeg betalte benzinen, han skulle på fangst et par dage oppe ved Etah, men ikke før vinden lagde sig...så nu venter jeg og vil se lidt på de syv fire ni huse...her i bygden.

Gik en tur ned til havnen, som faktisk blot er en bred sandstrand, med sand som ved Vesterhavet.
De små joller er så trukket op på stranden eller et par stykker ligger for svaj lidt ude.
Jeg bor vel omkring 150m derfra.
Her var nogle ved at skubbe en af de støre joller i vandet. Jollerne her er vel mellem 3 og 5 meter lange. Jeg smed rygsækken og hjalp dermed. Ikou ( jap) var også her, ser ud som han er her og alle vegne. Sandet føg os om ørene i den stride vind og bølgerne stor højt, men ud over brændingen kom de da og satte kursen i den høje sø mod næsset derover hvor vi overnattede. Lidt halsbrækkende så det ud, men senere erfarede jeg, at den gamle godt indpakkede lille dame skulle nå flyveren i Qaanaaq til Ilulissat i morgen tirsdag. Så de kunne ikke vente længere.

........nu vil jeg lave noget dåse mad...her er jo ingen ...burgerbar...J eller andet overhovedet end omtalte butik...sønnemand Mads ville være gået i koma...men her er da en... kogeplade...og min 10.000 USD udsigt her fra mit vindue et ikke at beklage...


på min lidt sene aftentur rundt traf jeg Hansi (Hans) nede ved sin båd Han stod og betragtede to der var ved at sætte båd i vandet, dette gik lidt bedre end i eftermiddag idet vinden har en lidt anden retning, men er stadig isnende kold og hård. Efter en del roden med motoren i bølgerne derude og efter en var roet derud i sin lille jolle, lykkedes det dem endelig at komme mod Laksefjorden som var deres mål, denne sene aftenstund.
Nogle få unger spiller bold mens et par unge forældre, med de spæde bundet i en tøjbylt på ryggen, spiller med og hundene hyler i kor som tilskuer.
Fik en sludder med ham om det topmøde der skal være i Ilulissat hvor han sagde mange betjente fra hele Grønland er indkaldt. Han er god til dansk, men af få ord.
Topmødet er om den globale opvarmning og har jo som før omtalt besøg af Greenpeace.

Hjemme var jeg inde i ...slagterrummet... da jeg hørte bankelyde.
En yngre kvinde var i gang med at udspænde et isbjørne skind, som hun fortalte hendes søn skød i maj ude på isen. ( skø ma is ..son ) ellers smilte hun hele tiden og sagde he he ...he he ..
Hun er vant til håndens arbejde, kunne ses på hendes hænder der var mærket af udendørs og vådt arbejde med slidte negle og hård hud. Men så gammel var hun da heller ikke...hmmm...
..hold da så kæf... derude i forbistrede hunde....

Ja... jeg vænner mig ikke endnu helt til denne evindelige hylen...

Her er en del hunde, de fleste lidt uden for bygden, der vel har omkring 20 til 25 beboede huse, lidt svært at bedømme hvilke der er beboet. Så lidt større end Nytoft og med butik, kommunekontor, skole, børnehave, sundhedsstation, elværk, vandværk, tankanlæg ... MEN ikke en... eneste bil eller andet på fire hjul end blot nogle få af disse små firehjulet knallerter/traktorer og så sandelig en Brenderup trailer... samt et par larvefødders små trækvogne til at gå bag efter.
Der er ikke lyden af noget motoriseret ellers... blot bølgerne dernede og hundene og en sjælden gang lyden, af et eller to mennesker...og så lige køleskabet om natten
Ikke rigtig nogle fugle lyde, Søkongerne er fløjet igen, lidt snespurve i ny og næ.

Ifølge Hans lever de fleste af fangst, altså de der ikke er ansat på ovennævnte steder, eller på anden måde offentligt lønnet... har nu ikke talt over 10 både/joller. Men nogle er vel på fangst.

Jeg fandt tilfældigvis Heliporten oppe på fjeldet, da jeg forvildede mig på en 1½ timers lang ...ekspedition...op mod den evige sne...trådte sandelig også i den...sneen.Når tiden er fyldig ser du utroligt mange små vækster, lave mos lignende blomster og andet der gror nede mellem klippestykkerne og på læsiden af fjeldskrænter på en solrig plads.Ville følge den lille brusende elv på dens vej, op til den øverste is og sne, men måtte vende om da solen forsvandt bag fjeldet og vinden da tiltog i styrke.

Inden jeg startede min lille tur, besøgte jeg lige Ikou (jap) der er i gang med at bygge nyt hus allerøverst oppe, et der er en storfanger værdig, med udsigt over hele bygden og den halve verden... På engelsk fortalte han om genvordighederne ved et sådan byggeri, to tre år har han været undervejs.
Materialer er svært at få og bragt herop.
Det først skib sad fast i pakisen i måneder og vendte om, det næste glemte at sejle til Siorapaluk og det tredje havde ikke lortet med. Der kommer et til to skibe om året.
Men nu ser det ud til det lysner... men mange småting mangler han endnu at få... måske derfor blandingsbatteriet her i badet på sundhedsstationens gæste rum er pist væk...
Og helikopter transport gør materialerne dyre end guld... her kommer vist ikke mange, har ikke set en endnu...ej heller skibe på havet...ikke en..., og jeg kan ellers se meget hav...men hva... faen sku... de også helt heroppe...det er vist kun det danske sø militær der forvilder sig herop... og så de gamle nordpolsfarer. Men jeg kan så fortælle alle andre, at her er bare skønt...smukt er her, et herligt sted.

...Midnatssolen skinner endnu og klokken er kvart over tolv nat, Herberts ø...s is kalot ligger solbeskinnet derover og blæsten skummer bølgerne hvide på det mørkeblå blæsende hav.
Der er koldt derude...
Jeg må finde på et eller andet blødt at lægge under hovedet i nat så denne forbistrede hovedpine forsvinder...
Luften og solen i dag hjalp ikke, gjorde blot mit ansigt mere skorpet af den meget sol, blæst og saltvand...ligner snart en tibetaner fra Himalaya...men skægget gror...

I dag er vinden om end endnu være ja nærmest storm, hvad hjælper det så at solen skinner køligt fra en skyfri himmel, når fråden står hen over havet.

Hos en fanger
Var en tur og banke på her midt formiddag, hos ham jeg skal med på fangst...ud af døren stak en kvinde hovedet og trak det skyndsomt tilbage, kom dog frem igen og bød mig inden for.
Manden var endnu ikke stået op, hvad skulle man dog også gøre det for når der ikke er noget at foretage sig.
Han talte overhovedet ikke dansk, men kunne forstå på ham han var klar over aftalen og når vejret blev dertil ville han give besked.
Huset var et mindre ...skur... med diverse fangstredskaber overalt, et par ruder var erstattet af plastik, tøj og andre ting lå her og der i det trange mørke rum.
I vindfangen lå og hang forskellige skeletter og kæber og tænder fra større dyr, samt et mindre sælskind, samt en papkasse med bakker af leverpostej ( Tulip) og andre kolonial vare, ser ud som de hamstre når når der endelig kommer skib og butikken får vare, der lugtede denne specielle lugt, som er ved at være så vant for mig rundt omkring.
Nok ikke stedets største fanger, men hvad hans alder taget i betragtning har han jo overlevet mange strabadser og turer i det vilde nord. Så får se hvordan båden er.

Hen på eftermiddagen er der en stille aktivitet på stranden, nogle få roder eller reparere jollen, nu er der jo ikke vejr at sejle ud i, der lulles lidt rundt, men glem ikke dette er ikke et pulveriserende Græsk havne liv, vi taler vel om en 5-6 personer og så en 4-5 mindre børn der leger ved de to store klippe sten i vandkanten.
Her tænke jeg med bedrøvelse på de muligheder vi tilbyder vore unger derhjemme, heroppe bruger de hvad der er til rådighed og det er naturen og ikke at forglemme den friske havluft og udsigten over havet til indlandsisen der tårner sig op i det fjerne... alletiders naturbørnehave....

Tanker

...I får dem ikke alle...blot lige et par stykker...

Går og bliver lidt paralyseret og kan ikke få det rigtige flow i gang... hvad skal jeg her eller hvorfor valgte jeg ikke dette her rigtige Grønland i stedet for den lidt mere glamouriseret Ilulissat .
Skal jeg nu også tage med på denne fangst, hans båd ser ikke ud til at være af de bedste, den er absolut åben uden noget, den er lidt ramponeret og flyder med alverdens ting...alle disse unødige tanker har jeg ikke brug for...det er bare af sted og så ikke mere pjat...

Ind imellem har jeg nogle små sorte fnug der fare over synet på mig, som om de flyder rundt på øje hinden. Mener da nu jeg drikker vand ofte, så ved ikke hvad det skyldes.

...vekslende skyet, nordlig kraftig vind og klart sigt, vel kun 3-4 grader.

Havde i nat en del mørke skyer drivende gennem hovedet på mig, fik dem skrevet ned og så må det være godt, ingen skal belastes yderlig med dem, nu er humøret igen ok...

må erkende at efteråret er begyndt i disse nordligste egne også her omkring Siorapaluk. For os danske er det vel nærmest november december vejr.
Fangeren jeg skulle med til Etah nordpå er draget sydpå til Laksefjorden for at jage, der er vinden endnu ikke så stærk. Glemte lige at fortælle mig det...
Ifølge sigende er det den kraftige vintervind der er begyndt at falde fra indlandsisen og den kan vare i uger og afløses af regn og så senere sne. Så udsigterne er ikke for gode.
Det siges at vejret har artet sig underligt de sidste 7-8 år med stormfulde efterår og megen regn, meget sne i vinteren og ikke altid sikker is på havet, hvilket begrænser fangstmulighederne af havdyr. Narhvalen er draget længere væk, men til gengæld er isbjørnen kommet betænkelig tæt på.

Er nu ved at undersøge muligheden for et lift til Qaanaaq med jolle, det forlyder Hansi og familie skal af sted når vinden lægger sig en smule, med de er ikke at finde nogen steder.
Venter... tiden er jo stadig god idet det blæser kraftigt, dog kan vinden pludselig lægge sig og så skulle de jo ikke så gerne smutte.

En anden gang må jeg så herop i starten af juli og vente til isen bryder op, idet det er lige her det gode vejr er. Hvis ikke jeg skal tage springet og komme i april hvor frosten og isen binder og solen står højt.

Måske en af de store havgående isbrydende skibe med lethed kunne sejle nu, men det er halsløs gerning i disse små både.
Og for øvrigt kan der kun jages havdyr fra kajak når der er næsten havblik.
Der MÅ kun ifølge fredningsreglerne jages havdyr fra kajak... og ikke fra motorbåd.

Ikou ( Jap ) fortalte på en blanding af engelsk, grønlandsk og japansk, så alt med forbehold, at der kommer en dansk skolelærer i morgen, en kvinde, har været her i flere år. Hun må da vist komme med helikopter, vi får se...
Den nye skole bygning er ikke færdig endnu, idet de håndværker der kommer udefra, der skal lave den er gået på druk i Qaanaaq. Siger han...
Børnene begynder først her i slutningen af august afhængig af hvornår læreren kommer.

For øvrigt ser jeg ikke nogen form for alkohol her i Siorapaluk, hverken i butikken eller som affald liggende nogen steder, som ofte ses andre steder i Grønland.

Samværet med deres børn er døgnet rundt intens og varmt, for mig at se, et tæt samvær som ikke lige i min branche ses mest dernede i DK. Men bemærk...jeg har kun været her kort...
Blev sandelig inviteret til kaffemik i det blå hus tæt på vandet, viste ikke lige hvad jeg skulle købe, da der i butikken ikke findes slige ting. Gav en lille pose matador mix til kr. 30.-
Drengen blev 11 år og boede sammen med forældre og adskillige mindre søskende på vel under 40 m2 fordelt på to rum.
Det ene rum var køkken med vandtank stående, olie kakkelovn, en lille håndvask, en gammel sofa, en briks med dyner, en trebenet skammel, et fjernsyn, en masse familie foto i størrelse, 10-15 allerøverst på de blåtmalede, havde det vist været, væge der bar tydelig præg af ælde, samt en masse andet ragelse og tøj liggende hist og pist rundt omkring. Tømmergulv og et vindfang med alt mulig stående og liggende.
Jeg spiste med glæde ris vælling med rosiner, hval i ris vælling, drak lidt kakao og spiste en rosinkringle brød eller hvad det er de ofte bager i tonsvis af adgangen.
Deres boform kunne også minde lidt om nomadernes i Mongoliet, blot er det et hus og de har el og andre tekniske hjælpemidler, dog ikke rindende vand og træk og slip.
Her er flere af disse mindre huse hvor der faktisk vrimler med børn og voksne ud og ind. Hvad de egentlig laver ved jeg ikke. De voksnes påklædning kan godt virke lidt Canadisk præget med basket kasket og flotte farverige polar jakker, som regel med nogle solide støvler på fødderne. I solskin har de ofte tætsiddende reflekterende solbriller på.
Hundene her er mere trivelige end dem i Ilulissat, flere løber frit omkring og børnene trækker gladelig rundt med de små i snor og leger med dem, dog ikke de der står lænket.
Børnene virker glade og harmoniske sammen med de voksne... lige hvad jeg kan skue...ved ikke hvad teen-åringerne laver, ser dem ikke...måske de er i skole i storbyen Qaanaaq.

Da jeg kom til Ilulissat fik jeg at vide at Nuuk er en storby, da jeg kom til Upernavik fik jeg at vide Ilulissat er en storby, i Qaanaaq siger de Upernavik er en storby og her i Siorapaluk er Qaanaaq en storby...så er ringen vist sluttet.
I Etah findes ingen beboelse, det er blot et sted, stedet hvor eskimoerne formodes indvandret over sundet, i gamle dage var der bosættende fanger der, ifølge Knud Rasmussens fortællinger.

Ja så var jeg til endnu en kaffemik, var ude at gå en lille aftentur...mest fordi jeg fornemmede et eller andet var på færde, idet jeg så flere gå stille i samme retning... da nogle råbte mig nærmere, der var indvielse af et nyt hus...ejeren fandt jeg ikke ud af hvem var...¨
Uden for lå en opsprættet sæl, gammel sæl fik jeg at vide, indvolde hoved og det hele, en stor blodig masse, glad stod de og skar blodige lunser af denne halv rådne sæl.
Fik et stykke og stoppede det pligt skyldig i munden og der bredte sig en blodig smag, lignende når en visdomstand er rykket ud og blødningen ikke vil stoppe i flere dage.
Blodet løb ud af munden på mig og jeg fik vist uden de så det, spyttet det i en stykke papir fra min lomme.
Fik et billede af børnene, men kvinderne med blod i hele ansigtet, som hundehvalpen der havde haft hovedet inde i indvoldene på havmågen, trådte generet til side med et stort bredt blodigt smil... Indenfor var der mange mennesker, de fleste havde jeg hilst på tidligere på dagen ved fødselsdags kaffemikken, ikke mindst børn, talte vel en 12-14 børn under ti år. Kaffe kage og budding.
Og må sige når de bygger nyt ja... så bygger de, ikke stort af m2 men med alle tænkelige moderne tekniske hjælpemidler, nøjagtig som et moderne køkken.
Det ender jo med jeg bliver helt glad for stedet og bliver en bitte del af dem...
Men forstår ikke noget af deres gurglende dybe halslyde fra bagerst i halsen...gurgqaqaq qaaurgq...
Men aflæser deres kropssprog og mimik, det giver til tider en vis mening, og så kommer de af og til med et dansk ord.
Når de henvender sig til mig er det med to tre danske ord, der så kan gættes meningen af, og jeg er faktisk begyndt at svare igen med enstavelses enkelte ord, idet de ikke rigtig forstår når jeg siger en hel sætning, men så griner de bare og nikker, vist uden rigtig at vide hvad jeg sagde...

Her fra mit vide udsigt over det meste af bygden kan jeg se flere valfarte op til huset, med børn i hånden, eller spændt på ryggen i en siddestol eller sæk.
Japaneren var der heller ikke denne gang, men han er jo også en travl mand, nærmest løber fra gøremål til gøremål, han ryger som vist den eneste i bygden ikke, men hans synlige rigdom kommer jo heller ikke af ingenting.


Ups..ser ud som vinden er ved at lægge sig, bare de så ikke midt i nat smutter uden mig, er ikke sikker på de rigtig forstod jeg gerne ville betale for et lift i jollen...for lidt siden sejlede et spædbarns forældrepar ud med hele udstyret, så det er vist ikke helt farligt mere...må vist sidde længe oppe i nat og lurer.

Ja... så er jeg atter tilbage i Thule/ Qaanaaq, solen skinner stadig og vinden er svag.
Nej de smuttede ikke fra mig...for efter en tur lige før middagslukning til butikken, det er nemlig på denne tid de fleste kommer, da mødte jeg Hansi, som kort grinende sagde kl. 2 sejler vi.
Hjem og pakke og gøre en anelse rent efter mig og så ned på den stadig omsuste strand.
Jøsses... skal de have alt det med i jollen... men må sige disse små joller af Kegnæs 470 HE typen er ganske sødygtige, rælingen vel godt en halv meter over vandet, trods godt dybt i vandet skar den sig frejdigt gennem de skrappe søer.
Og med den meget friske kølige vind i ansigtet og godt klædt på i flere lag tøj, sad jeg og nød turen mens den lille slædehundehvalp lå med hovedet i mit skød, senere trængte kulden dog langsomt igennem og den sidste time var knap så fornøjelig, gad vide hvordan dette ville være senere på året.

sidder på min sædvanlige plads uden for huset i Qaanaq til lyden af helikoptere der i pendulfart flyver turister fra den store Russiske isbryder der ligger for svaj derude i aftensolen med alle disse hundrede af amerikanske og canadiske m.m. turister, der har penge og mulighed for denne rejse...de skal en tur op på indlandsisen ...lige... oppe bag mig...måske jeg skulle trave derop en dag, men afstanden er vist alligevel lang.

Var i dag til indvielse af en ny skole fløj.
Havde hørt derom.
Men først gik jeg en lille tur og kom i snak med de håndværker der lavede skolen.
Til den historie som japaneren fortalte mig deroppe i Siorapaluk, om at håndværkerne var gået på druk i Qaanaaq var ikke helt rigtige, de svedte for at blive færdig med skolen til indvielsen og skulle så om et par uger til Siorapaluk, bygden deroppe i nord for at lave deres skole færdig.
Så alt skal man ikke lige tro på...

Det var inviterede gæster til denne indvielse, men jeg trak mit pæneste tøj på fra sækken og travede derop. Ved indgangen deltes adgangsbilletter ud til de inviterede, jeg stod sammen med kommune ingeniøren, som jeg havde hilst på tidligere på dagen i anden anledning, og så ud som var jeg en af spidserne.

Senere var der optræden af en gammel fanger med tromme dans og denne specielle grønlandske sang, jeg gik lidt rundt og tog billeder som flere af de andre, der var taler af arkitekt, landsstyrer medlem og skolens leder, vist flere kasketter på samme person.
Senere var der den helt store buffet med danske madvarer som de serveres herhjemme, øl vin, kage og kaffe. En virkelig stor og god fed kage, jeg nærmest tromlede ned af bakken igen og hjem for at hvile mig.
Ja sådan kan man også komme til fest ingen gjorde notits af jeg var der.
Så det at kunne være lidt anonym er ikke altid af det dårlige. J

........................................

Ja så blev det fredag og lønudbetaling i en lille by(Qaanaaq) i det nordligste Grønland, det ændrede lidt af mit romantiske billede af Nord Grønland.... Men mere næste gang herom...æv

samt et par solstråle historier:
om mit besøg på inspektionsskibet der lå for anker her i Qaanaaq og endnu ikke på grund af is havde været ved Hans Ø
der er ellers forlydner om at Canada har sendt flåden derop...

og en lille historie om Kronprinsens ungdomshus i Qaanaaq, som var et positivt besøg...