Ja så sidder jeg på mit lille kammer kl. er 23.15 tirsdag den 12. juli 2005 og trods overskyet stadig lyst som en dansk sommeraften inden solen går ned, med lyden af en sand hylekoncert derude af hunde, med udsigt til fjeldet i nordøst og den for tiden lukkede, lidt skjult men alligevel meget synlig hvidrustne larmende asfalt fabrik i forgrunden.



...følgende er ingen brok, blot en beretning om det der hænder, der var mange morsomme og pudsige oplevelser undervejs, møde med flere interessante, både hyggelige og morsomme mennesker.... Specielt pigerne fra sjælland, for ikke at glemme de to pædagoger med bruger...

mere en anden gang...





Og sikke en tur herop, første 16 timers udskydelse af rejsen med møde med gode mennesker i Kastrup og omegn. Der var jo en sommer som når den dansk er bedst.

Endelig af sted mod Sønderstrømfjord kl. 01.00 nat fra Kastrup.

Godt træt efter af have været oppe siden kl. 02.00... efter kun to timer på øjet ude hos min søster Bodil, der sammen men Nulle kørte mig til toget midt om natten...var det hovedkulds i seng i den lyse nat kl. 03.00 i Sønderstrømfjord. Regnfuld og klam efter uger med sol og varme, var det som en trist martsdag derhjemme med dunkel belysning, her dog den forskel at det var midt om natten.



Op før kl. 7.00 igen da jeg ikke havde noget ur og troede den var over middag.

Tiltrængt morgenmad blev indtaget i stor militær lignende cafeteria og troede så det gik mod Ilulissat... men nej to gange på kort tid blev det udsat og jeg benyttede så lejligheden til den tur til Indlandsisen, som jeg skulle have haft dagen før, denne her dog uden Grillmiddag ved isen. Mere herom på anden måde.... Det var en udmærket tur med de to pædagoger og deres Frk. Poulsen... jeg er absolut ikke i stand til at skrive eller udtale hendes navn...

Endelig kl. 17.15 fløj jeg i en Dasch7 med plads til ca. 45 personer.

Forventningsfuld og med fotoapparatet skudklar, idet vejret i Sønderstrømfjord atter var klaret op og helt sommerligt, havde jeg tilkæmpet mig en plads i højere side ved vinduet, som jeg af stedkendte var blevet rådet til, men men... jeg burde havde vidst bedre, efter i dage før at have studeret satellit foto på Internettet. Efter få minutter var alt grå hvidt, ja det blev mørkere og mørkere jo tætter vi kom Ilulissat og flyet hoppede fælt.

Et lille forkølet isbjerg fik jeg dog øje på lige inden vi skulle lande... og så pludselig gassede piloten atter maskinen op slog landingshjulene op med meddelelsen om, at vi ville tage en runde på en lille halv time, for så igen at forsøge på den korte og stormfuld ramte landingsbane. Hvis ikke dette lykkedes denne gang ville vi returnere til Sønderstrøm igen. Nå jaaa... pyt maden var jo god dernede.

Ned... kom vi og efter at være blevet afhentet af forstanderen i sin Pickup og islændertrøje, hurtigt været en tur rundt i bil i byen og fortalt til højre og venstre hvor tingene befandt sig... var jeg total rundtosset... regnen stod ned og jeg havde efterhånden ingen retningsfornemmelse... så... dog i regnetågerne nogle enorme isbjerge derude...

Ja... så sidder jeg her på mit nydeligt indrettede værelse med både et skab, en seng, et skrivebord, en kontorstol, et par reoler o.s.v. helt nyt alt sammen, lige bygget og med udgang lige til det fælles køkken og indgangen, ja... så må det siges at huset kan da ikke beklages, men stedet og omgivelserne lader drømme og forhåbninger lidt tilbage at ønske... men jeg ser tiden lidt an. Skal jo først have mere ro i sjælen.



...Ævv min stok scorestok knækkede jeg ville lige gå de 45 sek. det tager at gå op på klipperne mod nord uden for min dør for at se midnatssolen kl. 24.00 kun iført badesandaler og de forbistrede myg sværmende. Klipperne var regnvåde og knæææk... må skaffe noget lim i morgen og stramme tråd så er den vel brugbar igen...

Forbavselsen var stor, blot så tæt på og sikken en udsigt, ja over det meste af Ilulissat og bugten derude tæt pakket med enorme isbjerge der er gået på grund i det kun 500 m dybe vand og en masse mindre isbjerge og grødis, gad vide om de kan sejle ind i havnen...

Nuvel bygge kraner er her da også... og om føje måneder er denne udsigt overtaget af nogle andelsboliger... nogle kalder der udvikling...der er under opførsel på stedet.

Solen så jeg dog ikke idet der stadig var en del skyer, men lyset og den røde farve og denne specielle fornemmelse det er ved lystet omkring midnat nød jeg sammen med myggene...

Ja det var ikke en fiskefabrik som Carsten sagde men en asfaltfabrik... der startede med bulder og brag kl. 7.00 morgen og en kvalmende røg steg op.

Gode råd var dyre, men er midlertidig blevet så kendte med mine medlogerende. At jeg nu har besluttet at blive.

Især efter forskellige udsagn om den ikke køre hele tiden og blot når der mangles asfalt i området. Og det må vel begrænse sig...Nå... nu får jeg se.



Blev senere af en sød og interesseret pige på turistkontoret guidet til en aldrende cykelsmed, Dansk, der med vanlig gnavne jyske handelstalent fik mig til at købe en ny cykel med 12 gear og i dame design...han var nu også fra Horsens... efter en del turer rundt i det kuperede terræn er den blevet godkendt... jeg kan simpelthen ikke gå de afstande flere gange dagligt. Ganske god cykel...

Jeg er stolt...ikke i mange år har jeg cyklet på en ny cykel... så må jeg se hvor længe dette Harald Grønland produkt holder... vinteren starter efter signe sep... okt.. første gang i september, for så at svinde igen, kommer igen senere i oktober for så at blive til maj juni...



Det er simpelthen herligt at cykle rundt op(gående endnu) og ned i byen, der er en blanding af hav isluft og hunde (foder-fisk) dufte, et hav af myg og en sand koncert i mange områder af de kære træk dyr, der af helt naturlige grunde står ude hele året.

De er gerne samlet i en mindre dal med klipper, så de kan stå tørt, men også et mindre vandløb til affald(tis m.m.) dette giver som sagt en god blanding, en duft ikke af benzin, men vel det samme, nemlig nødvendig for trækkraft.

Hundene virker og er meget tynde og forpjusket her om sommeren, sandt at sige ikke noget kønt syn.

Men de er på sommer diæt, det er noget med til vending af evnen til regulering af kropsvarmen, lige som de i perioder får meget lidt mad og aldrig til Faste TIDER.

Ja de bliver efter vor blødsødne opfattelse behandlet som det skidt vi træder på.... Og så er det faktisk ikke rigtig, for der er en ganske alvorlig grund dertil. Hundene er trækdyr, i visse situationer den eneste redningsplanke i ekstremvejr, de skal kunne modstå enhver situation derude i vinternatten, ja de er livstråden... og så hjælper det ikke de er tilvænnet en plads i fodenden af sengen... sådan er det bare... og jo... ganske naturligt... der er en ganske fastlagt plan dermed... men selv de kvindelige danske dyrlæger fatter ikke dette... er det dette vi kalder kulturforvirring...
Meeen... der er nu en del dårlig behandling af hunde heroppe, ifølge dagspressen...



Alt ovenstående, med er vis forbehold, efter en snak med de to nuværende tøser i huset, hvoraf den ene har 11 slædehunde eksklusiv hvalpe... hun planlægger den ...store slæde tur... om to år, herfra og rundt det nordligste Grønland.

Jeg måååå med....